Jeff Winther var skarp i Qatar.

Foto: Getty Images

Topresultat bør ikke være enlig svale

10/03 - 2020 | Claes Meldal

Power Rankings: Jeff Winther var skarp gennem det meste af turneringen i Qatar, men et par ærgerlige bogeys kostede sejrschancen.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Jeff Winther
Sidste uge: 5
Seneste resultat: Nr. 3 i Qatar Masters (European Tour)
Det er selvfølgelig altid ærgerligt at gå glip af et omspil med et enkelt slag i kampen om sin første titel på European Tour – især efter et par bogeys i slutfasen. De ekstra euro til ranglisten i et omspil havde helt sikkert været kærkomne. Men lad os håbe, at Jeff Winther kan glæde sig over at være med i den sjove ende af leaderboardet til slut i Qatar. Som Winther er spillende, er der ingen grund til, at dette topresultat skulle være en enlig svale.

2. Benjamin Poke
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 17 i Qatar Masters (European Tour)
Benjamin Poke havde en stor chance for at bide sig godt fast som European Tour-spiller i sin bare ottende turnering som fuldgyldigt medlem af touren. Poke lå på en overraskende fjerdeplads før finalerunden, men søndagen gik bestemt ikke som håbet. Sjællænderen gik en ærgerlig 75’er og raslede ned på en 17. plads. Men blot fem bogeys på de første 54 huller giver tro på, at bundniveauet er rigeligt højt til at få succes på European Tour-niveau.

3. Jeppe Huldahl
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 1 i ECCO Tour Spanish Masters (ECCO Tour)
Jeppe Huldahl lå på 10. pladsen før finalerunden og havde ikke smagt sejrens sødme som golfspiller i 11 år siden Wales Open i 2009. Det lå med andre ord ikke i kortene, at rutinerede Huldahl skulle løfte trofæet i ECCO Tour Spanish Masters. Men efter en overlegen bogeyfri 62’er i finalerunden og to omspilshuller mod norske Jarand Arnøy fik Huldahl nulstillet sin sejrstørke. Forhåbentlig kan det blive startskuddet til en god sæson for den tidligere European Tour-spiller.

4. Søren Kjeldsen
Sidste uge: 4
Seneste resultat: Nr. 44 i Qatar Masters (European Tour)
Søren Kjeldsen leverede – ikke så overraskende – endnu en gang en stabil præstation på European Tour. Kjeldsen fik reddet sin par langt de fleste gange undervejs og smed kun ni slag til banen over 72 huller. Desværre rakte birdieproduktionen ikke helt til et topresultat, så den danske short game-konge måtte nøjes med en 44. plads i Qatar.

5. Malene Krølbøll
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 43 i Florida's Natural Charity Classic (Symetra Tour)
Med en 15. plads på leaderboardet før finalerunden havde Malene Krølbøll kurs mod et rigtig flot resultat i årets første test på Symetra Tour. Det lykkedes dog ikke at holde scoren nede i den stærke blæst, og hun måtte skrive under på en 79’er. Det betød en degradering til 43. pladsen, men et klaret cut er absolut en godkendt start på tilværelsen som Symetra Tour-spiller for Hedeland-spilleren.

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:748,250
  • Unique Visitor:83,125
  • Registered Users:157,727
  • Unregistered Users:31,153
  • Blocked Users:12,360
  • Published Nodes:14,980
  • Unpublished Nodes:264
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.234.143.26
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:12,134
    • This week:120,628
    • This month:485,520
    • This year:748,409