Med sejren i US Women's Open rykker A Lim Kim frem til nummer 30 på verdensranglisten.

Foto: Getty Images

Tre afsluttende birdies fører til sydkoreansk debutsejr

14/12 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det blev til sydkoreansk sejr i årets sidste major, som blev afgjort mandag aften. US Women’s Open var den første major, A Lim Kim deltog i, men det var ikke til at se på spillet, da hun sluttede turneringen på Cypress Creek Course med tre birdies for sejren. 

Kim startede finalerunden fem slag fra førstepladsen, men hendes afsluttende 67’er og total i -3 rakte til sejren uden omspil.

Amy Olson og verdens nummer ét, Jin Young Ko, fik begge birdie på 18. hul for at slutte et slag efter vinderen, mens Hinako Shibuno, førende ved dagens start, måtte nøjes med en 74’er og fjerdepladsen i -1.

Vinderen, som indtil i dag havde to sejre på den koreanske LPGA Tour som karrierens højdepunkter, havde svært ved at få styr på tankerne efter majorsejren, der udløser en førstepræmie på en million dollars.

- Jeg forventede aldrig, at jeg ville komme til at spille US Women’s Open. Jeg kan endnu ikke føle, hvad det vil sige at vinde denne sejr. Jeg kommer nok til at forstå det, når turneringen og ceremonien slutter, sagde Kim.

Den forvarende mester, Jeongeun Lee6 delte sjettepladsen med Inbee Park og Moriya Jutanugarn i +2.

Der var ingen danske deltagelse i anden halvdel af turneringen, og for Nicole Broch Larsen og Emily Pedersen betyder det, at sæsonen er ovre. For Nanna Koerstz Madsen venter der endnu en opgave.

Den 26-årige fra Smørum, som er ved at flytte permanent til Florida, var på 66. pladsen på Race to CME Globe, inden starten gik ved majoren i Texas. Kun top-70 kommer med til næste uges sæsonfinale, og efter pointene for US Women’s Open er fordelt og talt op, er det netop på 70. pladsen, at Koerstz Madsen befinder sig.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,560,644
  • Unique Visitor:191,959
  • Registered Users:170,290
  • Unregistered Users:31,628
  • Blocked Users:12,476
  • Published Nodes:16,603
  • Unpublished Nodes:328
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.237.48.165
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,131
    • This week:100,125
    • This month:449,002
    • This year:3,561,442