Emily Pedersen har tre slag til toppen og mulighed for at vinde karrierens femte sejr på LET.

Foto: Tristan Jones, LET

Ustoppelig Emily gør klar til ny titelkamp

27/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Solen er gået ned over Andalusien, men en skinnende stjerne stråler over Real Club de Guadalmina South Course. 

Emily Pedersen havde en lang dag ved Andalucia Costa del Sol Open de Espana, hvor hun skulle gennemføre 26 huller. Det gjorde hun i vanlig stil - med stor succes. Fra morgenstunden, under den afsluttende del af første runde, spillede verdens nummer 77 sig frem til tredjepladsen, og der er er hun også at finde efter at have gennemført banen for anden gang.

24-årige Pedersen havde lavet 11 eagles på Ladies European Tour i 2020, inden ugens turnering startede. Andenpladsen i den opgørelse deles med fem eagles. I professionel topgolf, hvor marginalerne mellem spillerne normalt er så små, er det en nærmest sensationel forskel, og kløften mellem Pedersen og de næste blev endnu større fredag.

På femte hul under anden runde leverede den suveræne nummer ét på Race to Costa del Sol sæsonens 12. eagle for at bringe sig to under par for runden. Det var også hendes score, da hun vendte og tog hul på for-ni, men tredje hul kom til at koste en doublebogey.

Dermed var Pedersen tilbage i par, og hun spillede lige op med banen frem til niende hul. På vej tilbage mod vandet og klubhuset sendte årets tredobbelte vinder bolden ind til en meter i sit andetslag og sænkede puttet for en birdie og en 71’er, -1.

Sammen med Pedersen på tredjepladsen i -5 ligger finnen Sanna Nuutinen (som kun nåede 11 huller af sin anden runde). De har fire slag ned til fjerdepladsen.

Foran sig har de skotten Kelsey Macdonald i -6 (efter syv spillede huller), og helt i top Pedersens spillepartner fra de indledende runder, Nuria Iturrioz. 

Spanieren er gik en 70’er for at nå til -8 og føre med to slag. Som stillingen er nu, er hun nok mere opmærksom på sit forspring ned til tredjepladsen, hvor et af damegolfens varmeste emner truer med at vinde for tredje turnering i træk på Ladies European Tour.

De første par dage har spillerne mødt torden, regn og kulde, og fredag begyndte det også at blæse en del. Det er ikke den slags vejr, man forbinder med Costa del Sol, og det er heller ikke vejrforhold, som indbyder til lave scores. 

Kun syv spillere kan gå i seng med samlede scores under par, og cutgrænsen ligger til at falde i +7. Den har feltets anden dansker, Line Toft Hansen, to slag op til, men i det mindste har hun lørdag morgen fem huller til at spille sig ind i varmen.

I løbet af de 13 huller, Toft Hansen nåede fredag, var hun fire over par.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,179,433
  • Unique Visitor:143,580
  • Registered Users:162,050
  • Unregistered Users:31,183
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,793
  • Unpublished Nodes:299
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.239.109.55
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:933
    • This week:63,412
    • This month:290,510
    • This year:2,179,852