Aalborg er klar til at jagte guldet i Santander Divisionen

Foto: Daisy Nielsen

Vejle spiller med om medaljerne

18/06 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Vejle havde ikke sat point til i løbet af de tre første runder i Santander Divisionens pulje Vest, men søndag kom den måske største trussel på besøg. Aalborg kom fra en udebanesejr i Sønderjylland på 12-0, så det var et hold med selvtillid, der gæstede gruppens førende hold.

Det blev da også et tæt opgør, men i sidste ende trak vejlenserne stikket med en sejr på 7-5. Dermed nåede de til otte point, og det betyder, de er sikre på at spille med om medaljerne til efteråret.

I gruppens andet opgør vandt FH Horsens hjemme med 8-4 mod Sønderjylland. Det betyder, at Horsens og Aalborg begge har fire point, og derfor bliver deres indbyrdes opgør 12. august afgørende for, hvem der skal kæmpe om ædelt metal.

I Øst forsvarede Hillerød førstepladsen med en knusende sejr over Furesø. Med Nicole Broch Larsen og Line Toft Hansen i startopstillingen sejrede hjemmeholdet 11-1. Dermed nåede Hillerød til 6 point, et mere end rivalerne fra Smørum, som måtte klare sig uden professionel hjælp denne weekend. Emily Pedersen har skiftet Hjemmeklub og Nanna Koerstz Madsen er på arbejde i USA. Derfor blev det ikke nogen simpel opgave at besejre gruppens bundprop, Simon´s.

Hjemmeholdet Smørum vandt begge formiddagens foursomes, men i singlerne svarede gæsterne igen. Rosa Barnak og Karen Margrethe Juul hentede point til Simon´s, mens Louise Markvardsen sikkert vandt sin match for Smørum. Derfor skulle det hele afgøres mellem Marie-Louise Tommerup og Sophia Carlsen. 

For at Simon´s kunne få point med hjem, skulle Carlsen vinde, men matchen var stadig lige efter 18 huller, og derfor sluttede det 7-5. 

Med kun et enkelt point er Simon´s i alvorlig fare for at rykke ud af Santander Divisionen. Furesø har fire point, og med sejren nåede Smørum til fem.

Link til stillingen.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,723,911
  • Unique Visitor:195,764
  • Registered Users:171,151
  • Unregistered Users:31,737
  • Blocked Users:12,482
  • Published Nodes:16,654
  • Unpublished Nodes:331
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.236.98.69
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,183
    • This week:11,941
    • This month:154,560
    • This year:3,724,777