Med næsten en måned indtil starten på The Masters burde Dustin Johnson ikke gå glip af årets sidste major.

Foto: Getty Images

Verdens nummer et tester positiv for COVID-19

14/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

En lang række stjerner er til start i denne uges CJ Cup på PGA Touren, men en af de tilmeldte sværvægteres navn er blevet fjernet fra startlisten et par dage før starten går på Shadow Creek i Las Vegas.

Tirsdag offentliggjorde PGA Touren, at verdensranglistens nummer et, Dustin Johnson, har afleveret en positiv prøve for coronavirus. 

Efter at have mærket symptomer gik den 36-årige til PGA Tourens medicinske stab, og den efterfølgende test - foretaget to dage efter han havde testet negativ - kommer altså til at føre et par ugers isolation med sig.

- Selvfølgelig er jeg meget skuffet. Jeg så meget frem til at konkurrere denne uge, men jeg vil gøre alt i min magt for at vende tilbage så hurtigt som muligt. Jeg har allerede haft nogle telefonsamtaler med tourens medicinske hold, og jeg sætter pris på al den støtte og vejledning, de har givet mig, udtaler Johnson i meddelelsen fra PGA Touren.

For en uges tid siden var det Tony Finau, som blev ramt af pandemien, og spillere som Scottie Scheffler og Sam Horsfield gik begge glip af US Open på grund af COVID-19. 

Selvom listen af nuværende og tidligere spillere ramt af coronavirus er ved at vokse sig lang, har den professionelle golfverden endnu ikke set nogen tilfælde af alvorligt syge.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,124,553
  • Unique Visitor:102,582
  • Registered Users:159,485
  • Unregistered Users:31,235
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,224
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.234.254.115
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,797
    • This week:94,559
    • This month:402,160
    • This year:1,124,770