Stewart Cink og sønnen Reagan vandt natten til mandag Safeway Open på PGA Touren.

Foto: Getty Images

Veteranen Cink vinder med sønnen på bag’en

14/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Stewart Cink har vundet for syvende gang på PGA Touren, 23 år efter det første trofæ blev løftet og efter en sejrstørke, der strækker sig helt tilbage til 2009, hvor han slog Tom Watson i omspil om The Open Championship.

Cink kom til Silverado Country Club som nummer 319 på verdensranglisten, men med sejren i Safeway Open rykker han helt frem i nærheden af top-150.

47-årige Cink havde sin søn, Reagan, som caddie under sæsonens første turnering på PGA Touren, og familieteamet gik ind til finalerunden på en delt syvendeplads med to slag til førstepladsen. Det klart mest rutinerede navn i nærheden af toppen af stillingen slog til søndag.

Brian Stuard (70), James Hahn (72) og Cameron Percy (74) første delt efter 54 huller, men ingen af dem gjorde nok til at holde sig med fremme.

Cink lugtede blod efter fire birdies på de første ni huller, og det gode spil fortsatte på bag-ni. Et to-putt fra bagkanten af 18. green resulterede i dagens ottende birdie og en runde i 65 slag, -7. Med den nåede Cink til -21, og den score rakte til en sejr på to slag ned til Harry Higgs.

- Jeg har spillet noget god golf gennem årene, men det er et stykke tid siden, jeg senest spillede rigtig godt over fire dage. Da det blev tid til at tage tyren ved hornene, formåede vi at bevare fatningen, både mig og Reagan - eller sådan så det i hvert fald ud udefra - og få gjort arbejdet færdigt, sagde Cink.

Amerikaneren med fem Ryder Cup-deltagelser bag sig har PGA Tour Champions foran sig. Med sejren er han garanteret en plads på PGA Touren næsten helt frem til han fylder 50 og kan skifte til en karriere blandt seniorerne.

Link til resultetet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:698,278
  • Unique Visitor:79,325
  • Registered Users:157,308
  • Unregistered Users:31,179
  • Blocked Users:12,354
  • Published Nodes:14,963
  • Unpublished Nodes:254
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:52.3.228.47
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,062
    • This week:135,771
    • This month:474,186
    • This year:698,429