Winther leverede varen på svær runde

08/12 - 2018 | Martin Rahbech

En flot åbningsrunde i 62 slag, en mellem anden runde i 70 slag og en stabil og solid tredje runde i 67 slag har sikret Louis Oosthuizen en førsteplads ved South African Open i samlet -14.

Lørdagens fine runde kom trods besvær med vejret.

-Jeg troede ikke det var muligt, at der kunne blive mere blæsende end i går, men det var svært igen. Men jeg spillede godt og puttede rigtig fint, sagde Louis Oosthuizen efter sin runde i 67 slag.

Det var vejrudsigt til regn, men det endte med meget blæst, og regnen må vente. 

Louis Oosthuizen har tre slag ned til andenpladsen med Matt Wallace, Madalitso Muthiya og Charl Schwartzel.

Den eneste finaledansker er Jeff Winther, og han spillede stærkt på sin tredje runde. Med en 68’er var han med i dagens næstbedste score. Der kom fem birdies og to bogeys på kortet.

Tre spilere deriblandt Louis Oosthuizen spillede tredje runde i 67 slag.

Runden i 68 slag rykkede Jeff Winther fra 15. pladsen til en delt femteplads i samlet -5 side om side med syv andre spillere blandt dem den sydafrikanske legende Ernie Els.

Søndag skal Winther spille finalerunden med Bernd Ritthammer og Adilson da Silva med teetime 9.00.

Link til stillingen
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer