Kom til Landsseminar for juniorledere og trænere

Vi inviterer til Landsseminar for juniorledere og trænere lørdag den 23. november på Munkebjerg Hotel.

Der er nyheder på turneringsområdet og vi skal blandt andet møde giraffer, hajer, tigre og astronauter. Så kom og oplev Giverafferne, Hammel Hajerne, Astronauterne og mange flere. Vi sætter fokus på attraktive hold for de mindste og nyeste. Der bliver mulighed for at mingle med de klubber, som i 2019 har etableret hold, hvor fortællinger om golf for de mindste er i centrum, sammen med rollerne som frivillig ansvarlig og træner.

En af næste års store ændringer bliver den nye aktivitets- og turneringsstruktur. En struktur som kommer til at indeholde noget for enhver. Vi glæder os til at præsentere jer for nye aktiviteter som for eksempel Makker Cup, Danmarksturnering for Juniorer, Vinter Tour og mange flere.

 

Program for dagen

 Kl. 08.30 Registrering 

Kl. 09.00 Velkomst 

Kl. 09.30 At starte til golf 

Kl. 12.30 Frokost 

Kl. 13.30 Den nye aktivitets- og turneringsstruktur 

Kl. 16.30 Afrunding 

Kl. 17.00 Tak for i dag 


Program i pdf