Alder 0-24 år
Hcp. Et højt handicap eller uden banetilladelse
Golftræf er et golf-event for børn, unge, klubber og familier. Til alle træf spilles der to turneringer, én til de yngste og én til de ældste. De yngste børn spiller typisk Junglegolf, Stjernejagt eller et simpelt spilformat på en lille bane. Denne turnering passer ofte til børn under 10 år. De ældste børn og unge spiller typisk Super6, som er et turneringskoncept med forskellige sjove spilformater der spilles over 6-9 huller. Denne turnering passer ofte til børn og unge over 10 år (se nedenfor)*.
Træf afholdes minimum 3-5 gange i perioden fra april til oktober. Alle kan være med, og det er derfor en oplagt turnering at deltage i, fra første dag man går til golf. Man kan også deltage som familie (søskende er også velkomne).