Submitted by hkr on
Dommer protest

Protester

Læs turneringsbetingelsen punkt 12. Protester

OBS! Denne artikel opdateres 1.3, når de nye turneringsbetingelser for 2024 offentliggøres.


Hvordan indsender man en protest korrekt?
 

Man skal sørge for følgende for at kunne indgive en protest i en holdkamp:

  • Man skal tilkendegive overfor sin modstander - i situationen - at man og dermed holdet har tænkt sig at protestere.

    Obs! Bemærk, at det kun er spillerne selv, der kan initiere, at der skal protesteres. 
    (Se sidste afsnit 'holdkaptajnen kan ikke')

     
  • Når man som holdkaptajn får sendt *verificeringsmailen fra holdkampen, så skal man krydse af i feltet under resultaterne at holdet vil indgive en protest og undlade at bekræfte resultatet af matchen - man skal IKKE skrive tekst på holdkortet, men sende en mail.
     
  • Man har til 4. kalenderdag kl. 10.00 efter matchen til at sende en mail med protesten til DGU på taw@dgu.org eller info@dgu.org
     

DGU/Komitéen forbeholder sig ret til at afvige fra denne tidsfrist, hvis det først på et senere tidspunkt er kommet frem, at der er ”afgivet forkerte oplysninger”.

*Hvis man ikke modtager en verificeringsmail, så kan man ikke krydse af i feltet på holdkortet.  Men man kan stadig godt protestere.
 

Hvad er processen?
 

  • Når man har sendt en protest på mail, så får man en bekræftelse på, at den er modtaget. Det sker indenfor en hverdag. Hvis man ikke får det, så ring straks til DGU på 4326 2700.
     
  • Den protest som holdet har indsendt bliver sendt til modstanderholdets holdkaptajn og de personer, der måtte være involveret i sagen. De bliver alle bedt om at sende deres oplevelse/kommentarer til sagen retur på mail.
     
  • Turnerings- og Regel komitéen ( ToRK) behandler herefter sagen og beder nogle gange om yderligere kommentarer/dokumentation.
     
  • Når ToRK er kommet frem til en afgørelse, så modtager begge holdkaptajner + klubbernes sekretariat afgørelsen på skrift. 
     
  • Man kan ikke anke ToRK's afgørelse af sagen.

 

Læs turneringsbetingelsen punkt 12. Protester