Inden konkurrencen
Inden konkurrencen starter skal medlemmer i klubben gøres opmærksomme på muligheden for at spille “nærmest pinden” i den valgte uge, samt information om hul, præmier, osv. Brug de kanaler klubben allerede har succes med: Nyhedsbrev, maillister, hjemmeside, Facebook og andet. Vi anbefaler kommunikation tidligst en måned før – og senest en uge før konkurrencens opstart.

Det er en god idé, at du sørger for som ambassadør at få redaktør- rettighed til klubbens Facebookside, da det meste kommunikation kan foregå her, og du kan lave kommunikationen selv. Alternativt skal du alliere dig med en manager eller anden af klubbens kommunikationsfolk. Klubmail og nyhedsbreve bør ikke bruges mere end én til to gange.

Billeder og tekst
Brug gerne et billede af hullet, evt. tilsendt materiale fra Made in HimmerLand og en kort men informativ tekst om “Alle kan være med – Nærmest pinden på hul x i uge 33, vind billetter til Made In HimmerLand, osv.”

Del gerne
Golf.dk og Made in HimmerLand vil inden uge 33 – 15.-21. august også skrive artikler og dele indhold om Road to Made in HimmerLand. Dem må du og klubben naturligvis gerne dele med link eller direkte fra Facebook med jeres egen tekst om: “Dette er vi også en del af, du kan i uge 33 også spille, ….osv.”

Var dette nyttigt?

Ja Nej
Du har angivet, at dette emne ikke var nyttigt for dig...
Efterlad venligst en kommentar og fortæl os hvorfor? Tak!
Tak for din feedback.