Afregning og bilag

Restaurant afregning

Aftal med restauratøren i klubben forud for turneringen, hvordan bestilling og afregning finder sted.

  1. Brug restaurant-blanketten og husk at sende den retur med turneringskassen.
  2. Opret desuden en regning i dit navn i restauranten (ikke i DGU ́s navn, da der kan være andre fra DGU, der også opretter en regning).
  3. Aftal graden af udspecificering, så du ikke bare får et samlet beløb på det hele.
  4. Kontroller med passende mellemrum din regnings omfang, især hvis du bliver usikker på evt. misbrug.

Restauranten kan efter endt turnering sende regningen direkte til DGU’s sekretariat på info@dgu.org og ellers lægges ud og du opretter regningen i zExpence.

Afregning fra DGU sker normalt senest 10 dage efter modtagelse af godkendt afregning i zExpence eller på mail. Det godkendte beløb overføres automatisk til modtagerens konto.

Din afregning

Din egen kørsel, forplejning og evt. overnatning afregnes efter alm. DGU-regler, hvilket vil sige, at rimelige udgifter i forbindelse med gennemførelse af turneringer afregnes efter regning igennem zExpence.

Du kan læse mere om afregning i zExpence her og hvis du har spørgsmål til programmet er du altid velkommen til at kontakte DGU’s bogholder, Marie Kruse i sekretariatet.

Booking af overnatning

Hvis du (og dine dommere) skal bruge overnatning, må I meget gerne kontakte Lone Liebst Christiansen på llc@dgu.org. Hun kan ofte skaffe gode rabatter – bl.a. hos DGU’s samarbejdspartnere.


Deadline for afregning af kørsel og bilag

Kørsel og anden afregning med alle relevante bilag skal afregnes via zExpence, straks efter turneringen er afholdt.