I niorugen 2017 holdte de ven-/venindedag i Vestfyns Golfklub

Antal deltagere: 38 – heraf 33 helt nye
Antal indmeldelser: 10

Vestfyns Golfklub inviterede til ven-/veninde dag mandag under juniorugen. Der blev inviteret både til kl. 11 og kl. 12, så man kunne selv vælge hvornår det passede bedst. Bestyrelsesmedlem og repræsentant for niorudvalget, Birgit Møller fortæller:

”Vi blev glædelig overrasket over, hvor mange der mødte op. Vi delte børnene i et par hold og lavede noget introduktion på putting green og driving range. Vores træner stod på driving range og hjalp med det basale, mens vi var nogle frivillige på putting green. Der var masser af overskud til at hygge og børnene fandt hurtigt nogle andre børn og puttede sammen.”

Vestfyns Golfklub havde sørget for både forældre og børn, der var kaffe, sodavand og kage som man kunne forsyne sig med og det hele blev afsluttet med grillpølser og hygge. Eller det var tænkt som afslutningen, men flere børn var så vilde med det, at de efter maden fandt tilbage på driving range, hvor Vestfyns træner gik med og lavede nogle forskellige konkurrencer med børnene. Det var nogle trætte børn der tog hjem efter en hel dag på golfbanen.

”Det er rigtig dejligt at de følte sig godt tilpas i klubben og efterfølgende er der flere der har henvendt sig og takket for en dejlig dag med gode oplevelser. Det betyder for os, at det har været en succes.”

Vestfyns Golfklub gav alle deltagerne et godt tilbud på medlemskabet resten af året. Det benyttede over en fjerdedel af alle de deltagende sig af. De får træning en gang om ugen nu og om fredagen har de fredagsgolf – også for niorer uden banetilladelse. Her går de på par 3 banen og leger golf mere end de spiller det. Til fredagsgolf, laver forældrene mad på skift og så er der fællesspisning for 25 kr. Derudover udlåner klubben også udstyr til nye niorer.

”Vi oplever at det handler om, at være til stede og holde børnene lidt i gang, der behøver ikke at være trænere hele tiden. Vi investerede lidt planlægningstid i dagen og fik engageret nogle frivillige, vi har ikke nogen restaurant, så det krævede at vi f.eks. fik nogen til at komme og grille, men vi er meget positive over det resultat der er kommet ud af det. Vi vil rigtig gerne gøre noget lignende igen næste år, fordi vi fik en del niorindmeldelser og vores nuværende medlemmer der deltog, fik også nogle gode oplevelser ud af det.

Eksempel fra Vestfyns Golfklubs opslag på Facebook