Submitted by Taw2@dgu.org on

 

Søllerød - klubinfo


Vi ser frem til at byde jer velkommen på vores bane i smukke Søllerød Naturpark. Vi henleder opmærksomheden på, at besøgende spillere selv bærer ansvaret for at kontrollere de lokale regler.
 

 Åbningstider

Proshoppen åbner på turneringsdagen kl. 7.30.
Drivingrangen er åben fra solopgang (træningsbolde er gratis)
Restauranten åbner kl. 10. På turneringsdagen er der mulighed for tidlig morgenmad, se mere herom under ”Restauranten”
 

 Restauranten

Morgenmad før kl. 10 skal bestilles forud senest 10 dage før turneringsdagen.
Morgenmad omfatter brød, smør, kaffe, the, juice, ost, marmelade og en slags pålæg.
Pris: Kr. 100,- pr. kuvert.

Frokost: Skal I spille 36 huller, kan I med fordel bestille frokost på forhånd og aftale, hvornår det skal være klar. Det er også muligt at bestille på dagen, men i så fald kan ventetid forekomme. 

Menukort findes på klubbens hjemmeside: https://sollerodgolf.dk/restaurant/restaurant-frokost/.
Forudbestilling af morgenmad og frokost er bindende, og foregår pr. e-mail til restsgk@gmail.com eller på telefon 4580 1784.
 

 

 Overnatning

Klubben har ingen særaftaler om overnatning.

 

 Andet

Teesteder og sløjfer
Vi råder over 18 huller i én sløjfe.
Baneguide kan downloades fra GLFR eller fra klubbens hjemmeside: https://sollerodgolf.dk/wp-content/uploads/2024/05/Baneguide-SGK.pdf. Vi har et begrænset antal fysiske eksemplarer, der kan købes for kr. 20,- i Proshoppen.

Lokale regler findes på klubbens hjemmeside: Lokalregler 18-hullers bane - Søllerød Golfklub (sollerodgolf.dk)

Affaldsspande forefindes ikke på banen grundet beliggenheden i et område med Naturpark-status. Affald skal derfor bringes tilbage til klubhuset og sorteres i de dertil opstillede affaldsspande.

Buggies må kun benyttes af officials/spillere med lægeerklæring (krav fra Naturstyrelsen). Undtaget herfra er kampe i Herrer Elitedivision, hvor gæster får stillet en buggy til rådighed. Vi har en enkelt 4-hjulet scooter til leje, som ikke kræver lægeerklæring, se mere om leje af div. køretøjer under ”Andet”. 
 

Prøvespil
Vi anbefaler, at man booker tee-tider sammen med andre fra sit hold, og forbeholder os ret til at samle prøverunder til 4-bolde. Bookede tider skal bekræftes før runden.

Tider til prøvespil bookes pr. mail til golf@sollerodgolf.dk eller på telefon 4580 1784.
Vi har et begrænset antal trolleys, enkelte eltrolleys og én scooter (tre yderligere forventes leveret i løbet af sæsonen 2024) til udlejning. Priser:

- Trolley: Kr. 50,- 
- Eltrolley: Kr. 100,-
- Scooter: Kr. 200,-

Vi anbefaler, at trolleys, eltrolleys og scooter reserveres på forhånd pr. mail til golf@sollerodgolf.dk eller på telefon 4580 1784.

Spørgsmål inden turneringen kan rettes til klubbens sekretariat pr. mail til golf@sollerodgolf.dk eller på telefon 4580 1784..


Vi glæder os til at se jer.

Venlig hilsen

Søllerød Golfklub