Ifølge seneste repræsentantskabsbeslutning er fuldgyldige medlemsklubber af Dansk Golf Union berettiget til følgende:
7 stk. DGU-introduktionsnumre, 6 stk. til bestyrelsesmedlemmer og 1 stk. udstedes til klubbens baneudvalgsformand, dette kan dog konverteres til et bestyrelsesmedlem.
Klubmeddelelse med information om bestilling, vil blive udsendt ultimo februar.
DGU-introduktionsnumre sendes ultimo marts og sendes til modtagerens mailadresse.
Vær opmærksom på, at det er den enkelte klub der afgør, hvorvidt de vil tillade brugen af DGU introduktionsnummeret på deres bane. F.eks. kan introduktionsnummeret ikke forventes brugt i forbindelse med turneringer eller arrangementer, der inkluderer greenfee.
Der kan desuden være begrænsninger i forhold til f.eks. handicap, tidsrum hvor der kan spilles, dresscode mv. Derfor henstiller vi til, at du evt. kontakter den enkelte klub før spil. DGU opfordrer til, at alle klubber byder indehavere velkommen til spil maksimalt fem gange pr. år.
Følgende klubber tager pt. ikke imod introduktionsspil:
Rungsted Golf Klub, The Scandinavian Golf Club, Royal Golf Club, City Golf Club Copenhagen og Great Northern Course (18-hullers).
For det tilfælde at klubben råder over to 18-hullers baner, må klubben godt begrænse spil til kun at gælde den ene 18-hullers bane. Dette gælder følgende klubber:
Himmerland Golf Klub, hvor introduktionsspil alene gælder til Garia Course.
Esbjerg Golfklub, hvor introduktionsspil alene gælder til banen, Myrtue.
Derfor er det en god ide, at kontakte den enkelte klub før spil.