Oprettelse af nye medlemmer
Ved indmeldelse af et nyt medlem skal der skelnes imellem:
A. En nybegynder, som ikke tidligere har spillet golf eller haft et handicap
B. Et nyt medlem, som har et aktivt handicap fra en anden klub.
C. Et nyt medlem, som tidligere har haft et handicap og kommer tilbage til sporten i en ny klub
Som udgangspunkt i handicapsystemet starter en ny spiller uden handicap, før det første scorekort med et handicapresultat afleveres, og der kan beregnes et handicap.
Men da der selvfølgelig er brug for et spillehandicap for at kunne beregne et handicapresultat, sættes den første runde til et spillehandicap fra handicap 54. Når den første runde afleveres, beregnes et handicap på baggrund heraf ud fra det vægtede gennemsnit, der bruges for færre end 20 scores - dog begrænset til handicap 54 - se her.
MEN, da mange/de fleste nybegyndere dermed vil få en længere periode, hvor de har et handicap (54), som de ikke vil kunne spille til, har DGU opfundet en speciel status, som hedder WHS Begynder.
A. En nybegynder, som ikke tidligere har spillet golf eller haft et handicap
Hvis klubben, som DGU anbefaler for nybegyndere, vælger statussen "WHS Begynder" ved oprettelsen, sker der 3. ting:
1. Spilleren får tildelt en kunstig første score med et højt handicapresultat og dermed handicap 54. Størrelsen af denne kunstige score bestemmes af den værdi i feltet i GolfBox, som tidligere blev brugt til at sætte et starthandicap (DGU har indsat forklarende tekst i feltet på billedet).
Spilleren har således nu handicap 54, og det laveste handicapresultat i scorearkivet er 72.
2. Markeringen i WHS Begynder åbner for at spilleren i sit scorearkiv kan følge med i sit laveste handicapresultat. Hvis næste runde fx spilles til et handicapresultat på 60,4, vil det se ud som i nedenstående. På den måde kan spilleren følge med i sin udvikling mod faktisk at kunne spille til sit handicap på 54.
3. Markeringen betyder at spilleren vil få "nulstillet" sit scorearkiv, når der første gang reelt spilles til handicap 54. Det betyder, at alle de tidligere høje handicapresultater i scorearkivet ikke i lang tid (20 scores) vil holde spillerens gennemsnit højt over 54, men at spilleren kan spille sig yderligere ned i handicap med det samme - som var de lige startet. Nå 54 reelt er opnået, fjerner GolfBox markeringen i WHS handicap.
B. Et nyt medlem, som har et aktivt handicap fra en anden klub.
Hvis en spiller ønsker at melde sig ind i klubben og har et aktivt handicap i en anden klub, skal scorearkivet i GolfBox/Databasen flyttes til den nye hjemmeklub. Ved oprettelsen af medlemmet i klubben skal der foretages en søgning på om personen allerede findes i en anden klub. Er det tilfældet bliver de to medlemskaber slået sammen under den samme person og scorearkivet vil følge med. Herefter vil der blive beregnet et nyt handicap, så snart der afleveres en ny score.
C. Et nyt medlem som tidligere har haft et handicap og kommer tilbage til sporten uden et elektronisk scorearkiv.
Hvis en spiller kommer til klubben og ønsker at blive medlem igen med et handicap, som ikke kan hentes i GolfBox, er det op til klubben at vurdere, hvilket handicap spilleren bør have.
Hvis spilleren indenfor det seneste år kan bevise/sandsynliggøre et præcist handicap, kan klubben justere direkte til dette.
Hvis der er tale om et handicap fra "år tilbage", kan der argumenteres for ikke at justere helt til det tidligere handicap. Husk dog, at det er et "for højt" handicap, som er et problem. Så hellere for lavt end for højt.
Medlemmet oprettes (uden at markere i WHS Begynder) i systemet og har således ikke et handicap. Umiddelbart derefter fortager klubben en manuel regulering til det ønskede niveau.
Det er vigtigt at foretage den manuelle regulering, inden spilleren afleverer sin første score, da der ellers bliver beregnet et forkert resultat af den første score, når der spilles til et markant bedre handicap end fra handicap 54.
Hvis man ved en fejl har fået oprettet en WHS begynder som man gerne vil regulere manuelt (en ikke begynder der skal have et lavere handicap) så resulterer den manuelle regulering i at den kunstige score fjernes og den manuelle regulering sættes ind som et handicapresultat, hvorefter WHS Begynder markeringen fjernes. MEN det kræver at der ikke er afleveret scores ud over den kunstige score ved oprettelsen. Hvis man gerne vil manuelt regulere en WHS begynder som har afleveret scores, skal man først slette disse scores så der kun er den første kunstige tilbage og derefter foretage en manuel regulering.