Gødning

Body

 

At gøde betyder "at gøre god". Det vil sige, at vi tilfører jorden de næringsstoffer, som planterne behøver for at vokse optimalt. Gødning kan gives som enten organisk eller uorganisk gødning. Det tilføres til jorden udfra kendskab til jordbundsanalyser og udfra kendskab til de givne græsarters behov. Udover den direkte tilførsel af næringsstoffer til planterne, kan visse typer af gødning også virke strukturforbedrende og pH-regulerende på vækstjorden.

 

Er det nødvendigt at gøde græsset?

Et græsareal, der klippes regelmæssigt kan holde sig grønt i årevis uden tilførsel af gødning. Den mængde næring, som frigives via nedbrydning af afklip og andre planterester i jorden, er nok til at holde græsset i vækst. Efter en periode, hvis længde afhænger af jordtypen, klimaet, græsarter og det slid, der er på arealet, vil der dog etablere sig forskellige ukrudtsarter og mos på arealet. Så hvis man ønsker et ensartet græsdække med en god slidstyrke, skal der tilføres gødning i vækstsæsonen. På den anden side kan en for stor tilførsel af gødning resultere i ulemper i form af store mængder afklip. Desuden kan overdreven brug af gødning medføre en dårlig rodudvikling i græsset, og det kan gøre græsset modtageligt for flere svampesygdomme.

 

Gødningstyper til græs

Der findes mange typer af gødninger, som alle har det til fælles, at de skal erstatte de næringsstoffer, der fjernes med afklip eller udvaskes, fordamper eller bindes i jorden.

På markedet findes der mange forskellige slags gødninger. Der findes organiske og uorganiske gødninger og der findes blandinger af disse. Nogle gødninger er, udover næringsstofferne, tilsat forskellige ”bioaktivatorer” som f.eks. kulhydrater og/eller mycorrhiza. Gødningerne kan være sammensat, så næringsstofferne deri hurtigt frigøres til jorden (hurtigtvirkende) eller de kan være langtidsvirkende. Der findes granulerede, endda i forskellige pillestørrelser, og der findes flydende gødninger.


Organiske gødninger

Organisk gødning er defineret som gødning, der stammer fra en organisk kilde. Det kan være husdyrgødning som f.eks. gylle fra kvæg eller svin eller det kan være en pilleteret gødning, som er fremstillet på basis af hønsemøg, slagteriaffald eller tang/alger. Indholdet af planterester i organisk gødning gør, at det kan have en positiv effekt på jordens struktur og de mikroorganismer, som lever i jorden. De organiske gødninger er langtidsvirkende, idet størsteparten af næringsstofferne i dem, er bundet i det organiske materiale. Først når mikroorganismerne har mineraliseret dvs. nedbrudt det organiske materiale og omdannet næringsstofferne til ioner, kan planterne optage dem. Der er også mange mikronæringsstoffer i de organiske gødninger.


Kompost

Kompost fra f.eks. have/park-affald kan også betragtes som en organisk gødning, selv om næringsstofindholdet heri er relativt lavt. Kompost, som kan tilsættes til vækstjord og topdressing kan betragtes som et jordforbedringsmiddel, der samtidig indeholder en mindre mængde kvælstof og en betydelig mængde fosfor. Ved gentagen brug af kompost i f.eks. topdressing, bør man kende til dets næringsstofindhold, så denne mængde kan indgå i gødningsregnskabet.


Mikro-kløver

En anden mulighed for kvælstoftilførsel til græsset på boldbaner, fairways og i parker er isåning af småbladet og lavtvoksende hvid-kløver – såkaldt Mikro-Kløver, som frøforædlerne har arbejdet meget med at udvikle. Kløver har den egenskab, at den samler kvælstof fra luften og omdanner det i sine rodknolde til plantetilgængeligt kvælstof. Dette kan kløverplanterne, fordi de vokser i symbiose med kvælstoffikserende bakterier i disse rodknolde. Kløver kan derfor vokse i en jord helt uden kvælstofgødning, og en del af det kvælstof som fikseres til rodknoldene, vil det omkringvoksende græs kunne drage nytte af. Et græsareal med Mikro-Kløver vil holde sig grønt gennem hele vækstsæsonen uden eller med en meget lille tilførsel af kvælstofgødning.

En af ulemperne ved Mikro-Kløver er dog, at den ikke forbliver ”mikro”, når den ikke klippes tæt. I eksempelvis semiroughen og roughen på golfbaner kan den derfor brede sig og blive ret dominerende.


Uorganiske gødninger

Uorganisk gødning, også kaldet kunstgødning eller handelsgødning, er fabriksfremstillet. Næringsstofferne deri er udvundet fra forskellige bjerg- og jordarter, og derefter er det sammensat af forskellige grundstoffer i forskellige koncentrationer. Kvælstoffet i kunstgødning er dog udvundet fra luftens kvælstof (N2) og derefter omdannet til enten ammonium eller nitrat.

Uorganisk gødning består af salte, der spaltes til ioner, når de kommer i forbindelse med jordvandet. Der er stor forskel på, hvor nemt næringsstofferne i gødningerne bliver opløst. Der er nogle næringsstoffer som er tungt opløselige f.eks. fosfor og andre er letopløselige f.eks. kvælstof.

 

Gødningernes sammensætning af næringsstoffer varierer enormt. Der findes enkeltgødninger f.eks. ren kvælstof gødning (N-gødning), der findes gødninger, som kun indeholder fosfor og kalium (PK-gødninger) og der findes NPK-gødninger. Der findes også gødninger, som indeholder alle nødvendige næringsstoffer for plantevækst.

Figuren nedenfor viser et eksempel på, hvad en sæk med NPK-gødning kan indeholde. Den viste gødning er en NPK 21-3-10, dvs. indholdet af kvælstof (N) er 21 %, fosfor (P) er 3 % og kalium (K) er 10 %. Gødningen indeholder desuden magnesium (Mg), svovl (S) og bor (B) i små mængder. Udover de nævnte næringsstoffer indeholder gødningen fyld eller følgestoffer.
 

Gødningsanalyser

For at kunne bestemme gødningsbehovet på et givet græsareal er det vigtigt at kende til forskellige faktorer:
 

  • Den eller de anvendte græsarter 

  • Vækstlagets tekstur og struktur 

  • Klimatiske forhold 

  • Slitageforhold 

  • Vandingsforhold 

  • Jordbundsanalysens resultat

 

Jordbundsanalyser er analyser af jordens pH og dens næringsreserver. Disse oplysninger, kombineret med de ovenstående punkter, kan give grundlaget for at bestemme det aktuelle gødningsbehov for et græsareal.


Udtagelse af jordprøver til analyse

Hvis det areal, som man ønsker at undersøge, er nogenlunde ensartet, kan man tage én samlet jordprøve for hele arealet. Det kan f.eks. dreje sig om en green. Hvis det drejer sig om et areal på størrelse med en normal green udtages 8-10 stik med et jordprøvesamler jævnt fordelt over arealet, som samles i en beholder eller pose og blandes, hvorefter ca. 500 gram fyldes i en prøveæske. Jordprøven skal tages i vækstlagets tykkelse dvs. ned til ca. 30 cms dybde. Undgå at få græstotter med i jordprøverne.

Er jorden uensartet f.eks. på en fairway, hvor vækstforholdene kan være meget varierende, kan der være behov for mere end én jordprøve.


Standardanalyse og udvidet analyse

Under almindelige forhold er en standardanalyse tilstrækkelig, men under mere specielle forhold, f.eks. hvor der ændres kraftigt i jordbunden eller hvor der er misvækst, kan en udvidet analyse være nødvendig.

En standardanalyse har fokus på jordens surhedsgrad (pH) og hovednæringsstofferne. Den analyserer for jordens Rt (reaktionstal), Pt (fosfortal), Kt (kaliumtal) og Mgt (magnesiumtal).

En udvidet analyse omfatter desuden fosfor målt som Ft (fosforsyretal), Mnt (mangantal) og Cut (kobbertal), samt kvælstof målt som nitrat.

Efter indsendelse af jordprøver og analysesedler til et godkendt laboratorium, kan man vælge selv at behandle analysetallene og lave en gødningsplan herudfra eller man kan få laboratoriet/gødningsfirmaet til at lave en til sig. I det følgende afsnit er der lavet en beregning udfra analysetallene i følgende figur.


Gødningsberegning

Med udgangspunkt i jordbundsanalyserne og kendskabet til jordtypen og de græsser, der findes eller ønskes på det aktuelle areal, laves en gødningsberegning.


Grundgødning og vedligeholdelsesgødning

Tildelingen af gødning til et givet areal kan opdeles i grundgødning og vedligeholdelsesgødning. Grundgødning er den mængde gødning, som skal til for at få jordens analysetal op på niveau med normerne.

Vedligeholdelsesgødning er, som ordet antyder, den gødning, som skal erstatte den mængde næringsstoffer, som græsset optager, når det gror. Mængden og typen af vedligeholdelsesgødning er stærkt afhængig af græsarten, hvor f.eks. rødsvingel kun kræver små mængder i sammenligning med f.eks. alm. rajgræs eller krybende hvene. Mængden og typen af vedligeholdelsesgødning er dog også afhængig af jordtypen, hvor en lermuldet jord indeholder flere næringsstoffer end en sandjord. Derudover vil et græsareal, som er udsat for meget slid kræve mere vedligeholdelses gødning. En vigtig faktor for tildelingen af vedligeholdelses gødning er desuden, om græsafklippet fjernes eller ej. På græsarealer, hvor afklippet fjernes bør man regne med omtrent 50-75 % mere gødning end hvis afklippet efterlades.


 

 

Norm
Danske anlægsgartnere)
Græs på lermuld

Norm
(Prodana)
Græs på sandjord

Hævefaktor
1 enhed = kg/ha

Fosfortal (Pt)

3,5-5

2,5-3,5

25 kg

Kaliumtal (Kt)

13-15

7-10

25 kg

Magnesiumtal (Mgt)

6-10

4-6

25 kg

Reaktionstal (Rt)

6,0-6,8

5,8-6,6

3000 kg
(tilføres f.eks. over 3 år)

Normer for jordbundsanalysetal. Normerne varierer en smule efter om det er sandjord eller lerjord.

 

Links

Gødskning som integreret plantebeskyttelse

Behovstilpasset gødskning