Til dig, der gerne vil bruge junior-greenfee-ordningen
Siden 2003 har danske juniorer kunnet spille gratis eller til reduceret pris på mange golfbaner i Danmark. Aftalen bygger på gensidighed, og gælder dermed kun for juniorer fra klubber, som ligeledes er tilmeldt ordningen.
Der findes to typer aftaler:
- Gratis greenfee for juniorer (U19) med fuldgyldigt medlemskab
- "1 + max 3" – én fuldt betalende voksen kan tage op til tre juniorer med gratis
Klubben kan dog vælge stjerneordningen under Gratis greenfee, som betyder at du kun spiller gratis, hvis klubben selv er tilmeldt samme ordning. Ellers gælder 1 + max 3.
Vigtigt at vide
- Ordningen gælder kun for juniorer fra klubber, som ligeledes tilbyder en af de to aftaler.
- Ordningen gælder som udgangspunkt kun for juniorer med fuldgyldigt medlemskab af en golfklub.
- Den betalende voksen skal betale fuld greenfee – ikke via billetter, rabatter eller lignende. Enkelte klubber kan dog vælge at give rabat.
- Nogle klubber kræver, at man ringer i forvejen for at benytte ordningen – vi anbefaler altid at kontakte klubben før besøg.
- Der kan være tidsmæssige begrænsninger (f.eks. i weekender), som klubben fastsætter.
Du kan se listen over deltagende klubber længere nede.
Til klubber – sådan deltager I i ordningen
Dansk Golf Union arbejder løbende for at få flere klubber med i junior-greenfee-ordningen. Ordningen styrker både børne- og ungdomsarbejdet samt klubfællesskabet på tværs.
Er jeres klub ikke med endnu, eller har I spørgsmål til ordningen?
Kontakt
Jonas Meyer
Udviklings- og turneringschef
Mobil: +45 2143 2587
E-mail: jmj@dgu.org