Submitted by hkr on

Hvordan kommer jeg i gang med golf - igen?

Har du tidligere været aktiv golfspiller og ønsker at komme i gang igen? Dejligt at høre - velkommen tilbage!

De spørgsmål, vi oftest bliver stillet i forbindelse med at ønske at starte igen er: Har Dansk Golf Union mit gamle handicap og skal jeg starte forfra med golfkørekortet?
 

Handicap

Vi gemmer information om udmeldte medlemmer, herunder dit handicap i 5 år. Derefter slettes data iflg. vores datapolitik.

Du kan skrive til os på info@dgu.org og anmode om et handicap-bevis.

Er det længere tid siden end 5 år må du på jagt i gemmerne. Kan du finde dokumentation for medlemskab eller handicap (f.eks. et gammelt bagmærke eller DGU-kort), vil dette ofte hjælpe dig hurtigere på vej. Hvis du ikke selv har dokumentation at fremvise, skal du (oftest) ikke starte helt forfra i et begynderforløb, men der kan være forskel på, hvorledes du kommer igang igen fra klub til klub. 

Så kontakt den klub du ønsker at blive medlem af, og find sammen med dem frem til et opstartsforløb for dig som tidligere aktiv golfspiller.   

Vi vil anbefale, at du sætter dig ind i de nye golfregler og handicapreguleringsregler, da meget er sket de seneste 3-8 år. Du kan finde informationen på Golf.dk - hvor du også kan tage en online regeltest, som kan sendes til din nye klub, hvis de beder om dette.

God fornøjelse!