Submitted by hkr on

Makker Cup 2026 supported by de danske proer

Alder: Til og med 24 år
Hcp: 53,9 og ned
 

Makker Cup er som navnet angiver en makkerturnering og i denne turnering er der fokus på sjov og samspil. Konceptet trækker på nyere tanker om mere intenst og hurtigt golfspil, og det betyder at der vil være fuld gang i den, til denne turnering.

 

De danske pro'er støtter juniorgolfen i Danmark og er ambassadører for Makker Cup. Sammen med Danish Golf Championship giver de i år juniorerne chancen for at vinde en plads på Danmarksholdet (som spiller eller caddie), der den (TBA) på Great Northern GC skal spille mod 2 danske pro'er.


Tilmeld dig og din makker til 1. afdeling af Makker Cup 2026 for at deltage i lodtrækningen om en af de 72 pladser på Danmarksholdet.


Vær med i alle tre afdelinger for at vinde unikke præmier med pro'ernes autografer.

 

Tilmelding i GolfBox åbner 1. april og lukker 8 dage før den enkelte turnering (efter først-til-mølle-princippet).

Læs mere om Danmarksholdet

Dato

Sted

Tilmelding åbner

Tilmeldingsfrist 

3. maj 2026Harre Vig Golfklub1. april 202624. april kl. 12:00
3. maj 2026Holsted Golfklub1. april 202624. april kl. 12:00
3. maj 2026Odsherred Golfklub1. april 202624. april kl. 12:00
 

Mere om Makker Cup

 

Makker Cup er allervigtigst en mulighed for at dele golfspillet med en man kan lide at være sammen med, f.eks. kan man spille med en kammerat / fætter / kusine / søster / bror / klubkammerat - mulighederne for at sammensætte et makkerpar er mange. Det eneste der betyder noget, er at du spiller med en du rigtig godt kan lide.
 

Derudover er Makker Cup en mulighed for (måske) at stifte nyt bekendtskab med en makkerturnering og det at spille hulspil mod andre.

 

Målgruppe, rækker og spilformat


Makker Cup er en greensome-turnering med handicap. Makker-parret består af to personer. Begge spillere slår ud fra teestedet, hvorefter de sammen vælger hvilken bold de vil spille videre med. Herefter skiftes de til at slå den valgte bold. Målgruppen er spillere med handicap 53,9 og derunder. Turneringen afvikles tre gange per sæson, tre steder i landet.

I Makker Cup spilles der i puljer med 4 makkerpar, der alle møder hinanden over 18 huller. Der spilles 6 hullers hulspil som greensome mod hvert par i puljen. Dermed skal man præstere hele tiden, og samtidig starter man hurtig på en frisk igen, hvis en enkelt match går skidt.

Dette giver golfspillet en større dynamik, og derudover er det sjovt. Alle 6 huller færdigspilles i alle matcher. Således kan en match f.eks. ende 5-1. Dertil tilføjes et taktisk element, hvor hvert makkerpar minimum skal bruge 2 af hver af de to spilleres drive på de 6 huller. Det vil sige, at et makkerpar på de seks huller, en match løber over, skal bruge spiller A’s bold minimum to gange og spiller B’s bold minimum to gange.

Makker Cup er for U25 spillere, og puljerne laves så man spiller mod andre på nogenlunde samme alder, handicap og hvis muligt samme køn.

Spilforløbet:

  • 4 makkerpar i hver pulje spiller alle mod alle, 6 huller mod hver (1. – 6. hul, 7. – 12. hul og 13. – 18. hul). Greensome med hcp - hulspil.
  • Nr. 1 i hver pulje kåres som vinderne
  • Der spilles på tre golfbaner for U25 (geografisk fordelt rundt i landet).
  • Når runden er slut går alle fire makkerpar i en pulje sammen i klubhuset og drikker en sodavand og hygger og overværer præmieoverrækkelsen.


Makker Cups sociale fokus

En spilledag afsluttes der med socialt samvær i puljen, når alle 8 spillere drikker en sodavand sammen i klubhuset inden der tages afsked.