Submitted by lfi on
DGU-kort digitalt golf

DGU-kort

Bestilling af DGU-kort til medlemmerne sker via Golfbox administrationsmodulet. 

Det digitale kort bestilles under spillerprofilen, hvor det bare ved et enkelt klik pr. spiller, automatisk og øjeblikkeligt laver kortet tilgængeligt. 


Se herunder, hvordan det ser ud på jeres skærm. Du kan læse GolfBox' vejledning her: https://golfbox.zendesk.com/hc/da/articles/10685790322962-Digitalt-DGU-kort

 

Spørgsmål og svar om digitalt DGU-kort:

Hvordan virker det digitale DGU-kort

DGU-kortets funktion er at identificere sig som medlem af en klub med tilhørende rettigheder, og det kan det digitale kort ligeledes bruges til. 

I stedet for at køre kortet igennem magnetlæseren ved skærmen i klubben, kan man med mobilen scanne en QR-kode. Har man hidtil identificeret sig med kode eller fysisk kort kan man fortsætte med at gøre dette, da de fysiske kort ikke spærres, men fortsat kan bruges. 

Ved banekontrol kan man ligeledes på mobilen fremvise det digitale DGU-kort.

 

Sådan fungerer det ved touchskærmene

På alle GolfBox' touchskærme vil der fremover som et alternativ til at taste DGU-nummer/adgangskode eller bruge magnetkoden på det fysiske kort, blive præsenteret en QR-kode i login-hjørnet som kan bruges til hurtig login. QR-koden skal scannes med dit digitale DGU-kort.

 

QT tag

 

Adgang til det digitale DGU-kort

DGU-kortet vil i første omgang kunne tilgås ved at logge ind i GolfBox på din mobiltelefon. Dette kan gøres på to måder:

  •  Via Golf.dk i en mobilbrowser. Du logge ind i GolfBox ved at klikke på Login i det øverste højre hjørne.

  • I GolfBox's nye App til Iphone eller Android som opdateres i næste uge (uge 13). 
     

Begge steder er det digitale DGU-kort tilgængeligt fra en tydelig blå bjælke nederst på forsiden. 

 

Hvor findes det

 

Når du klikker på Digitalt DGU-kort, præsenteres du for det digitale DGU-kort. Første gang det åbnes bliver der bedt om tilladelse til at bruge telefonens kamera, for at kunne bruge den indbyggede QR-kode scanner. Dette skal der klikkes "Tillad" til for at benytte funktionen.
 

Kamera mobil

 

Herefter vil kameraet i det digitale DGU-kort være aktivt og klar til at scanne, når det åbnes. 

mobil scan

 

Login med Digitalt DGU-kort


Peg kamera-ruden mod QR-Kode øverst i hjørnet. Så snart DGU-kortet har scannet og registreret QR-koden på touchskærmen er du logget ind og er klar til bekræfte din tid og/eller udskrive scorekort. 

 

scannet

 

Digitalt DGU-kort som identifikation

DGU-kortet viser at man er et aktivt medlem af en dansk golfklub. Hjemmeklubben samt tilhørende DGU-nummer vises sammen med handicappet, og herunder fremgår det, hvornår der senest er blevet beregnet handicap på spilleren. 
 

Digitalt DGU-kort forside

 

Andre Funktioner

DGU-kortet kan også vise en QR-kode (i stedet for at scanne) og er dermed forberedt på systemer, hvor der er opsat infrarøde QR-scannere til login i andre systemer. Sådan funktionalitet forventes at kunne opstå i takt med udbredelsen af det digitale DGU-kort.
 

DGU-kort qr

 

Skulle man være "kommet væk" fra DGU-kortet kan det, ud over GolfBox-forsiden, altid findes i menuen. 
 

golfbox menuu

 

Golfbox login

Søgte du efter dit Golfbox login? 

Dit Golfbox login består af: Brugernavn = "DGU-nummer", med mindre du eller din klub har ændret det til noget andet.
Dit password er unikt for dig. Hvis du ikke kender dit password, kan du bruge GLEMT PASSWORD funktionen på Golf.dk i login-boksen eller kontakte din klub for at få hjælp.