Submitted by oha on Mon, 01/16/2023 - 13:07
Scorearkiv

Indtastning af internationale scores fra elitespillere

16/01-2023

Som alle andre skal også elitespillere (f.eks. også landsholdsspillere) indtaste deres runder i GolfBox for at holde deres scorearkiv opdateret.

 

Vi kender efterhånden proceduren for, hvordan alle spillere kan indtaste udenlandske runder i GolfBox - som beskrevet i denne artikel:/indtastning-af-udenlandske-scores. Men af og til - måske ofte - er det ikke muligt for den enkelte elitespiller at få alle de oplysninger, der skal til for at indtaste runderne, når de spiller internationale turneringer. Ofte mangler de information om hullernes handicapnøgle, som jo skal indtastes sammen med de andre oplysninger, men som ikke er relevante for de scratch-turneringer, de spiller, og som derfor ikke altid findes på deres scorekort.

 

De vil derfor henvende sig til klubben og bede om hjælp. Og heldigvis er der for administratorer en enklere måde at indtaste disse runder på.

  • Administrator kan i stedet indtaste runderne som "strafscore" (penalty score) ved brug af Handicapresultat (som skal udregnes ud fra turneringsrapporten) - hvilket er noget nemmere for klubben.

Neden for ser I et eksempel på, hvordan man indtaster en runde i GolfBox som en strafscore (uden at der dog er noget element af "straf" i det...).

Der tages udgangspunkt i turneringens handicaprapport - i eksemplet er det en EGA turnering:

 

Events:
https://www.ega-golf.ch/content/european-ladies-team-championship-0#/competition/3561859/roundrobin

 

score

Spillerens runder findes i dokumentet. Desværre vises ikke (endnu) et handicapresultat i rapporten - det arbejder vi på. Så indtil videre skal I altså udregne Handicapresultatet via nedenstående formel.

Alle oplysninger findes i rapporten. Øverst i rapporten finder I en PCC værdi. I dette eksempel er den nul. 
Alle oplysninger om banen og scoren findes i rapporten, hvor "Adjusted gross score" svarer til Handicapscore, som er den I skal bruge i formlen.

Formel til beregning af Handicapresultat:
(Handicapscore-Course Rating-PCC)x113/Slope = Handicapresultat (PCC er nul i eksemplet):

R1: (70-75,8-0)x113/139 = -4,7
R1: (70-75,8-0)x113/139 = -4,7
R1: (69-75,8-0)x113/139 = -5,5
R1: (70-75,8-0)x113/139 = -4,7

Du kan indtaste Handicapresultat og dato for hver score i GolfBox:

Eksempler (her fra vores interne testsystem/Nick Hüttel):
1) Find spiller/scorearkiv. Vælg Strafscore

Straf1

 

2) Vælg Specifikt hcp resultat. Skriv Handicapresultat (husk minus, hvis det er der). Vælg Dato. Gem.

Straf2


Disse scores vil nu blive indplaceret på korrekt plads i datorækkefølgen, og I vil kunne se dem (som spilleren ser dem), hvis I trykker på knappen "Handicapudregning" (øverste billede).

Vær opmærksom på at strafscores ikke fremgår af scorearkivet, da der ikke er tale om et reelt indtastet scorekort - men "bare" et handicapresultat til beregning af spillerens handicap.