D-Tour's sociale fokus
D-Tour har fokus på at være en sjov turneringsoplevelse fyldt med kvalitet for alle. Udvikling af venskaber og sjov omkring den sport vi alle elsker er derfor i højsæde.
Alle afdelinger afsluttes med præmieoverrækkelse fordelt i de enkelte rækker*. Det er vigtigt at der rundes samlet af på dagen og der skabes et rum for samvær og hygge, efter en dag fyldt med koncentration på golfbanen.
Præmieoverrækkelse
Denne turnering har fokus på udvikling samt meningsfyldt konkurrence for den enkelte. Derfor præmieres nettovindere til hver afdeling, da golfsportens handicapsystem netop sørger for en meningsfyldt konkurrence for alle uanset niveau. Derudover er der også en bruttopræmie.
Husk at støtte op om præmieoverrækkelserne. Både de børn og unge der vinder samt dem der ikke vinder får en god læring ud af at være med hele vejen. Det er en meget større oplevelse at få overrakt en præmie når der er klapsalver og publikum der anderkender den flotte bedrift. Får man ikke en præmie kan det tænde en motivation fremadrettet. Turneringen præmierer endvidere præstationer der udmærker sig på dagen i forhold til spillerens eget niveau, hvilket betyder at der vil være mange forskellige vindere fra gang til gang. Så selvom man ikke er i præmierækken den ene dag er man det måske næste gang, hvor det så er af stor betydning at der er nogle til at klappe af en.