Mange klubber har henvendt sig til DGU med forslag om at flytte 1. og 2. spillerunde væk fra pinsen. En formel undersøgelse med mere end 100 besvarelser, viste et overvældende flertal for at benytte weekenden 30-31. maj i stedet for.
De nye spilledatoer for Danmarksturneringen 2026 er derfor som følger:
- 1. og 2. spillerunde: 30.-31. maj 2026
- 3. og 4. spillerunde: 20.-21. juni 2026
- 5. og 6. spillerunde: 8.-9. august 2026
- Opryknings- og finalespil: 12.-13. september 2026
Husk at klubber med hold i turneringen skal friholde de fire weekender for andre arrangementer, indtil kampprogrammet for 2026 offentliggøres ca. midt i december måned.
Klubmesterskabsweekender vil i 2026 være d. 22.-23. august og 5.-6. september.
Turneringsplan 2026 med øvrige DGU-turneringer offentliggøres formentlig i næste uge.