Submitted by Anonymous (not verified) on
Pensionsselskabets Paragolf Tour vindere 2021.png

Årets turneringer for paragolf 2022

Så ligger der en plan for afviklingen af årets udgave af Pensionsselskabets Paragolf Tour 2022.

PPT består i år af 6 endages-turneringer og de samlede vindere bliver kåret i forbindelse med "finalen" den 13. august, hvor Skovbo GK er vært.

Dansk Golf Unions paragolfkonsulent Jesper Hviid udtaler:

- Vi er i DGU meget glade for den store opbakning vi har fået fra både klubber og Pensionsselskabet. Derfor vil vi også rette en stor tak til de klubber, der ikke kom med i denne omgang, men som vi håber søger igen til næste år.

 

Tidsplanen for PPT 2022 ser således ud:

30/4 Odense Eventyr GK
18/6 Aaskov GK
9/7 Lange Sø GK
16/7 Værløse GK
23/7 Skive GK
13/8 Skovbo GK

 

Der spilles i to rækker - en A-række (slagspil) for spillere med hcp. 18,4 og derunder og en B-række (Stableford) for spillere med hcp. 18,5 og derover. Det betyder at der ikke gøres forskel på om spillerne har et fysisk handicap eller et udviklingshandicap.

For at spille med om titlen skal spillerne gennemføre minimum 4 af de 6 matcher - og de fire bedste runder er tællende. Som et mere socialt tiltag vil ledsagere og lokale spillere også kunne deltage i matcherne, men de spiller naturligvis i en egen præmierække.


Vi forventer at tilmeldingen starter medio marts og dette kan ske via golfbox. På billedet ses de 2 vindere af PPT 2021. 

A-række: Casper Holst Christensen Frederikssund GK

B-række: Annelene Zobbe Mortensen Helsingør GC

 

I ønskes alle en super sæson!