Miljøstyrelsen har netop offentliggjort en opdateret golfbekendtgørelse og tilhørende vejledning. Ændringerne træder i kraft 1. januar 2026 og hænger sammen med nye EU-krav til sprøjtejournaler.
Kort fortalt betyder det for golfklubberne:
- Digital sprøjtejournal
Sprøjtejournaler skal føres digitalt. Der er overgangsperiode, men fuld digital registrering er påkrævet senest 31. januar 2028. Miljøstyrelsen har lavet en skabelon til digital sprøjtejournal. Den kan downloades her (excel)
- Ændret indhold i sprøjtejournalen
Journalen skal nu indeholde CVR-nummer for klubben/virksomheden. Krav om sprøjteførerens navn og sprøjteudstyr er fjernet.
- Hurtigere registrering
Registrering skal ske uden unødigt ophold efter sprøjtning (ikke længere en fast 7-dages frist).
- Vejledningen er opdateret, herunder ændringer i belastningsloftet for visse midler, hvilket giver et potentielt mindre råderum ved brug af enkelte svampemidler.
Klubberne opfordres til at sætte sig ind i de nye regler og planlægge overgangen til digitale sprøjtejournaler i god tid.
Spørgsmål rettes til Dansk Golf Unions – baneområdet.
Se mere her på Miljø- og ligestillingsministeriets hjemmeside