Skal I være klar til den nye sæson på juniorområdet, så har vi det helt rette tilbud til jer!
Vi afholder i samarbejde med distrikterne udviklingsdag med fokus på børn og unge fem forskellige steder i landet. Det er en dag, der emmer af engagement, god energi, sparring, viden og udvikling, med fællesnævneren "Børn og unge i golfklubben".
Det er for medlemmer i klubbens børne- og ungdomsudvalg (erfarne såvel som nye), ansatte i klubben, trænere og alle andre, der tager del i klubbens børne- og ungdomsarbejde. Vi anbefaler, at I deltagere 2-3 personer fra klubben.
Program for dagen
10.00-12.00: Distriktsmøde
12.00-13.00: Frokost og netværk
13.00-16:00: Udvalgsuddannelsen: Børn og unge i golfklubben
| Dag | Sted | Tilmeldingsfrist |
Distrikt 1 | Lørdag d. 1. marts | Aalborg Golfklub | 20. februar |
Distrikt 2 | Lørdag d. 22. februar | Ikast Golf Club | 13. februar |
Distrikt 3 | Søndag d. 9. marts | Fredericia Golf Club | 27. februar |
Distrikt 4 | Lørdag d. 8. marts | Søllerød Golfklub | 27. februar |
Distrikt 5 | Søndag 23. februar | Sorø Golfklub | 13. februar |
Tilmeld dig og evt. flere fra klubben her
Distriktsmøde
Distriktsmødet er et sted for ny viden om, hvad der rør sig i jeres område og generelt i golf-Danmark. Det er samtidig et sted med rig mulighed for sparring og netværk med klubberne i jeres område.
Det er gratis at deltage i mødet og vi byder på frokost.
Udvalgsuddannelse: Børn og unge i golfklubben
I direkte forlængelse af distriktsmødet afholdes der også det praktiske modul af udvalgsuddannelsen vedr. børn og unge i golfklubben. På uddannelsen skal deltagerne, meget gerne i samarbejde klubkollegaer, arbejde på setuppet på børne- og ungeområdet i egen klub med udgangspunkt i klubspecifikt data, værktøjer og sparring.
Uddannelsen består desuden af et e-læringsmodul, der skal tages på forhånd samt en opfølgende uddannelsesdag i efteråret 2025.
Det koster 400,- at deltage (prisen er for hele uddannelsen inklusiv forplejning)