I 2025 vil DGU facilitere en række netværksmøder i hvert af vores juniordistrikter. Med netværksmøderne ønsker vi at skabe et rum for idéudveksling og netværk om aktuelle emner på børne- og ungdomsområdet mellem klubberne i distriktet.
For at gøre netværksmøderne så relevante som muligt i netop jeres distrikt, vil vi på nedenstående link gerne have jer til at tilkendegive, hvilke emner I som børne- og ungeudvalg vil prioritere at deltage i. Det er ikke bindende.
Rammer for netværksmøderne
Antal: To netværksmøder i hvert distrikt i 2025
Varighed og tidspunkt: To timer en hverdagsaften
Lokation: Vælges på baggrund af de tilmeldte klubber
Pris: 100 kr. pr møde - inkluderer kaffe/te og kage
Møderne er åbne for alle relevante personer fra klubben, såsom medlemmer af børne- og ungdomsudvalget, andre frivillige, trænere, sekretærer eller andre, der har en interesse i at bidrage til udviklingen - husk derfor at vælge emner ud fra, hvad der er mest relevante for hele jeres børne- og ungeafdeling.