Submitted by mrm on
Danish.Golf Junior Challenge 2026

Danish.Golf Junior Challenge 2026

Danish.Golf Junior Challenge - tirsdag d. 30. juni 2026 i Furesø Golfklub.

Nanna Koerstz Madsen, Emily Kristine Pedersen, Rasmus Højgaard og Nicolai Højgaard støtter juniorgolfen i Danmark og er i år ambassadører for hhv. Makker Cup og Girls Only Tour. I et samarbejde mellem Golfpromote og DGU er 216 børn og unge inviteret til en uforglemmelig dag i Furesø Golfklub. Her får de chancen for at spille side om side med landets største stjerner, når Team Nanna dyster mod Team Emily, og Team Rasmus står over for Team Nicolai.

På hvert eneste hul får en ny junior den unikke oplevelse at indgå direkte på holdet og spille eller gå caddie sammen med deres idoler i kampen om sejren.


Denne side opdateres løbende med mere information.
 

Tid og sted

Tirsdag d. 30. juni
Furesø Golfklub
Sløjfe: Hestkøbgaard-Farum
 

Program (med forbehold for mindre ændringer)

08:30Check-in og udlevering af goodiebag inkl. let morgenmad på driving range
09:00 Velkomst, Q&A og clinic med Nanna Koerstz Madsen, Emily Pedersen, Rasmus Højgaard og Nicolai Højgaard
09:30Opvarmning + aflevering af bags
10:00Start på 1. tee: Team Nanna vs. Team Emily
10:15Start på 1. tee: Team Rasmus vs. Team Nicolai
14:00Let frokost og kåring af vindere

15:30

Tak for i dag


Alle spiller eller går caddie på ét hul. Resten af dagen kan man heppe på de øvrige deltagere og opleve Nanna, Emily, Nicolai og Rasmus spille golf helt tæt på.

 

Vejledende startlister

Se vejledende startliste for Team Nanna vs. Team Emily her

Se vejledende startliste for Team Nicolai vs. Team Rasmus her

Bemærk der kan forekomme få ændring i startlisten op til dagen.

På startlisten kan du se, hvilket hul du skal spille/gå caddie, et ca. tidspunkt samt hvilket hold du spiller på. Bemærk dog, at starttiderne er vejledende og afhænger af spilleflowet på dagen. Sørg derfor for at følge boldene før jer og gå til jeres teested, når der bliver slået ud på hullet før. Der ventes ikke, hvis et par ikke er klar til at slå ud.

Der vil være hjælpere til stede hele dagen, som kan guide jer til det rigtige hul og hjælpe, hvis der opstår spørgsmål.

 

Deltagere

Deltagerne på hvert af de fire hold (Team Nanna, Team Emily, Team Rasmus og Team Nicolai), som blev udtrukket ved lodtrækning til 1. afdeling af hhv. Makker Cup og Girls Only Tour, består af:


Praktisk information

Forplejning

Der vil være forplejning til de 216 børn og unge på de fire hold, herunder morgenmad, lidt snacks til runden og en pølse med brød efter runden.

Forældre og andre tilskuere bedes købe forplejning i Furesø Golfklubs restaurant - eller selv medbringe madpakke.


Transport af bags

Alle spillere skal aflevere deres bags efter opvarmning og inden matchens start på hul 1.
Hver bag vil blive transporteret ud på det hul, hvor spilleren skal spille (undtagen spillere på hul 1 og 2). Der vil være vogne, som går på skift fra hul til hul. Spillerne skal altså ikke medbringe vogn.


Mulighed for spil efter eventet

Det er muligt at spille på både 9- og 18-hullers banen efter eventet i det omfang, der er tider på banerne. Tiderne kan bookes i Golfbox 14 dage før til almindelige greenfee-priser.

 

Tilskuere

Tilskuere er meget velkomne hele dagen til både Q&A og som tilskuere på banen.

Bemærk dog, at fortrinsret på faciliteterne, restauranten og til programmet gives til de 216 deltagere på de fire hold.

 

Overnatning

Kommer du langvejsfra, eller har du og familien bare lyst til at gøre en hyggelig tur ud af dagene omkring eventet? Vi har sørget for en god aftale med Sinatur Hotel Frederiksdal, som ligger smukt og tæt på Furesø Golfklub.

Du får 10% rabat på dagens pris på overnatninger i perioden fra den 28. juni til den 2. juli 2026.

Rabatkode: DGU

Book online her: Klik her for at booke din overnatning

Tip til bookingen: Indtast rabatkoden først og vælg derefter dine datoer – så vises de relevante værelser og priser automatisk. Hold øje med de ophold, der er markeret med "10 % rabat".

 

Vi glæder os til en fantastisk dag med jer alle.

Mathilde Risom Mathiasen

Udvikling og kursuskonsulent
Mobil: +45 6025 9520
E-mail: mrm@dgu.org