Submitted by Anonymous (not verified) on
Puljer.png

Danmarksturneringens kampprogram 2021 er nu klar

Kampprogrammet for Danmarksturneringen 2021 er netop offentliggjort på vores hjemmeside

Det betyder at spillerne på jeres hold i Danmarksturneringen nu kan komme i gang med at få sat holdkamp dato og tidspunkter på plads i kalenderen for næste sæson.

 

Ny rekord

I 2021 slår vi endnu engang rekorden for antal tilmeldte hold i Danmarksturneringen. I 2020 deltog 694 hold og nu er vi oppe på hele 738 hold, der skal dyste imod hinanden på kryds og tværs i landet. I hver af de 6 spillerunder i Danmarksturneringen er mere end 4.500 golfspillere i spil og der spilles i alt 2.172 kampe i de indledende runder. Oven i det kommer så hele opryknings- og finalespillet i september måned.

 

Stigning på 30 % i den nye ungdomsrække

Til trods for en lidt speciel  og halveret (corona)sæson i 2020 er den nye ungdomsrække heldigvis også kommet rigtigt godt fra start og her er der sket en stigning på ca. 30% fra 52 deltagende hold i 2020 til 69 hold i 2021. Det lover således godt for den nye række i Danmarksturneringen.

Link til Ungdomsrækkens program

 

Flytning af kampe

Det er allerede nu muligt at anmode om flytning af kampe i Golfbox. F.eks. i forbindelse med afklaring af mulige færgetider til og fra Bornholm, Samsø osv.

Flytning af kampe - både i forhold til dato og/eller tidspunkt - foregår således:
 

  1. Kontakt jeres modstanderholds klub

  2. Få at vide, hvem du skal tale med vedr. flytning af en holdkamp for et specifikt hold

  3. Aftal ændringen med rette vedkommende  - og få aftalen på skrift (mail) - så dokumentationen er på plads

  4. Først efter punkt 1,2 & 3 er udført skal du anmode om ændringen i Golfbox ved at klikke på selve datoen i kampprogrammet - så kommer en formular som den nedenstående frem.

  5. Udfyld formularen og tryk på ‘Send’

     


 

Forbehold for fejl

Programmet er som sagt færdigt, men der tages forbehold for evt. fejl samt andre ændringer, som skal rettes til efter kampprogrammets offentliggørelse.

 

Kontakt turnerings- & udviklingskonsulent, Tanja Lewis, hvis du har nogle spørgsmål eller evt. opdager fejl i programmet, så vi kan få dem rettet hurtigst muligt.

Mail: taw@dgu.org

Direkte tlf. 4326 2688