Dansk Golf Union vil hædre danske golfklubber, der udvikler og udmærker sig.
I den ånd indstiftes nu “Årets Golfklub”, en pris som Dansk Golf Union hvert år vil tildele en dansk golfklub.
Indstilling kan foregå via dette link
Det er klubben selv, som indstiller sig til prisen. Indstilleren skal være udpeget af klubben, og der kan kun sendes én indstilling pr. klub. Man kan nominere sig indtil den 15. januar 2025.
Med udvælgelsen følger 50.000 kr. til aktiviteter, som kommer klubbens medlemmer til gavn. Klubben modtager også en plakette, som kan placeres i klubben som dokumentation for hæderen.
Prisen uddeles på Dansk Golf Unions repræsentantskabsmøde i marts måned.
Kriterier for kåringen
Man kan blive kåret til årets golfklub på baggrund af en række kriterier.
Det kan være:
- Medlemsudvikling
- Medlemstilfredshed og loyalitet
- Frivillighed
- Bæredygtighedsinitiativer
- Juniorudvikling
- Sportslige initiativer
Det er ikke Dansk Golf Union alene, der udvælger Årets Klub. Beslutningen bliver truffet af en komité, som udover et enkelt medlem af Dansk Golf Unions bestyrelse, tæller repræsentanter fra GAF Danmark, Greenkeeperforeningen, PGA of Denmark og tre danske golfklubber.