Børne- og ungegolf er i stor udvikling i øjeblikket og nu har de første golfklubber også opnået status som aspirerende børne- og ungeløfte klubber. Dette er et synligt tegn på deres engagement på børne- ungeområdet og ikke mindst deres ønske om at udvikle deres miljø til nutidens børn og unge. Læs mere om Børne- og ungeløftet her. Som officiel aspirerende børne- ungeløfte klub, markeres således et vigtigt skridt i retning af at skabe gode og trygge miljøer for børn og unge i golfsporten, og det er et symbol på, at klubberne prioriterer deres unge medlemmer højt.
Hvad betyder det at være en aspirerende Børne- ungeløfte-klub?
At være en aspirerende Børne- og ungeløfte-klub betyder, at klubben har forpligtet sig til at skabe de bedst mulige rammer for unge golfspillere og de arbejder kontinuerligt med at forbedre deres produkt og miljø til målgruppen. Den nye status som aspirerende børne- og ungeløfte klub er dermed et mærke, der viser en særlig dedikation til at forbedre deres tilbud og rammer for børn og unge. Disse klubber har gennemgået en grundig selvevalueringsproces, hvor de aktivt har taget stilling til, hvilken klub de i fremtiden ønsker at være for børn og unge, hvordan de ønsker at komme derhen samt på bestyrelsesniveau tilsluttet sig det overordnede værdisæt der ligger i børne- ungeløftet.
De første klubber
Vi ønsker at fremhæve de første klubber, som officielt har fået det aspirerende børne- ungeløfte mærke. Et par stykker af disse klubber er endda på nippet til at modtage det fulde børne- ungeløfte, som vi regner med at uddele op imod ti mærker af i år. Endnu flere klubber rundt i landet arbejder allerede med at blive en officiel del af børne- ungeløftet, og vi stiler efter at op imod 40 klubber bliver aspirerende klubber i år.
- Herning Golf Klub
- Norddjurs Golfklub
- Vallø Golfklub
- Brøndby Golfklub
- Dronninglund Golfklub
- Hjørring Golfklub
- Horsens Golfklub
- Svendborg Golfklub
- Asserbo Golf Club
- Hørsholm Golf
- Silkeborg Ry Golfklub
- Greve Golfklub
- Dragør Golfklub
Disse klubber har vist stort engagement i deres arbejde for børn og unge hos dem, og vi ser frem til at se mange flere klubber følge deres eksempel. Der er plads til alle typer klubber i Børne- ungeløftet, det er forskelligt hvad klubberne arbejder med, men alle der ønsker at rykke sig på det børne- ungeområdet kan være med.
De golfklubber, der nu kan kalde sig aspirerende børne- og ungeløfte klubber, opfordres til at dele deres erfaringer og succeser med andre klubber i landet, så flere kan blive inspireret til at arbejde med børne- ungeløftet.
Golfklubber der indgår i børne- ungeløftet får bl.a. adgang til værktøjer og støtte fra DGU, som kan hjælpe med at videreudvikle deres børne- og ungemiljø indenfor klubbens ønsker og ambitioner. Dette inkluderer klubudviklingsforløb, netværk og sparringsforløb på træningsindhold og rammer.
Denne udvikling markerer en vigtig milepæl i bestræbelserne på at styrke og udvikle danske golfklubber som gode børne- og ungemiljøer og udbrede vores sport blandt børn og unge.
Skal din klub også være med?
Dansk Golf Union opfordrer flere klubber til at tage del i Børne- og ungeløftet og arbejde mod at blive aspirerende Børne- og ungeløfte klub.
Lad os sammen skabe de bedste rammer for vores unge golfspillere og sikre, at de har de bedste muligheder for at udvikle deres kærlighed til sporten.