Drejebog: Rema 1000 Challenge
Kære tovholder,
Tusind tak for tilmeldingen til årets fedeste konkurrence i golfklubben, hvor alle medlemmer i fællesskab kan bidrage til klubbens succes og hvor konkurrencen måske kan blive særlig speciel for en enkelt dygtig junior.
Denne drejebog er lavet med ét klart formål: at sikre en sjov, tryg og engagerende oplevelse for alle deltagere – uanset niveau og ambitioner.
Vi har bestræbt os på at svare på alle de spørgsmål der kunne opstå i forbindelse med afviklingen af Rema 1000 Challenge på forhånd.
Længere nede på siden har vi lagt anbefalingerne ind til før, under og efter aktiviteten skematisk.
Afvikling i golfklubben
For golfklubben handler det om at gøre sine vinderchancer så store som muligt – det betyder at flest muligt af klubbens medlemmer skal have mulighed for at slå 3 slag fra 100 meter. Jo flere medlemmer som deltager – desto større chance for at klubben vinder.
Det er den enkelte golfklub, der bestemmer hvilket setup som passer bedst for netop jeres klub. Alle klubbens medlemmer må forsøge én gang at slå max 3 slag fra 100 meter og den enkelte spillers bedste slag tæller til konkurrencen. Om I som golfklub vælger at afvikle REMA 1000 Challenge på én bestemt dag eller over flere dage, bestemmer I selv. I bestemmer ligeledes selv, hvor og hvornår I ønsker at afvikle arrangementet. Det kan ske på et bestemt hul på banen, Par-3-banen eller klubbens træningsfaciliteter. Men det skal være 100 meter med en regulær green, som danner ramme omkring afviklingen.
Vi anbefaler at vælge en dag og tidsrum, hvor flest muligt af klubbens juniorer og øvrige medlemmer har mulighed for at deltage. Vælg fx. et hul tæt på klubhuset, hvor der kan skabes stemning, opmærksomhed og let tilgængelighed for de spillere som skal slå deres 3 slag fra 100 meter. Uanset hvilken løsning klubben vælger, er det dog vigtigt at en eller flere frivillige bemander aktiviteten, så der officielt noteres afstand og DGU-numre på deltagerne.
Hvis spillere ønsker at deltage i REMA 1000 Challenge som en del af deres golfrunde, har Dansk Golf Union vurderet, at der fortsat kan foretages handicapregulering, selvom den enkelte spiller slår 3 ekstra slag fra 100 meter under sin tællende runde.
Konkurrencens regler
Alle deltagere får max 3 forsøg fra præcis 100 meters afstand ind mod et flag på green, hvor spillerens bedste slag tæller til konkurrencen.
· Hole-in-one: 100 point
· 1,00 meter fra hullet: 99 point.
· 1,50 meter fra hullet: 98,50 point.
· 2,35 meter fra hullet: 97,65 point
· ... og så fremdeles (pointene falder med 1 per meter og 0,01 per cm).
· Der måles fra forkant hul til forkant bold.
Klubkonkurrencen
Det er klubbens samlede styrke, der tæller! Pointene fra de 10 bedste spillere i hver klub lægges sammen. Den klub i Danmark, der opnår den højeste samlede score, vinder hovedpræmien. Hvem kommer tættest på 1000?
Præmier til de bedste klubber:
1. plads: 50 billetter til Danish Golf Championship.
2. plads: 25 billetter til Danish Golf Championship.
3. plads: 10 billetter til Danish Golf Championship.
Individuelle vindere og lokalt samarbejde
I hver golfklub kåres ligeledes en individuel vinder af tættest flaget. Den individuelle præmie varierer i forhold til om der eventuelt indgås et lokalt samarbejde med en REMA 1000-købmand. Såfremt der indgås et sådant samarbejde, vil den lokale REMA 1000-købmand sponsorere en præmiekurv eller gavekort til den individuelle vinder. Hvis der ikke indgås et lokalt samarbejde, sponsorerer Danish.Golf et partoutkort Danish Golf Championship 2026 på Great Northern. DGU hjælper med at formidle kontakten til de enkelte REMA butikker.
Junior-drømmen
Der er en helt unik præmie til jeres skarpeste junior! Klubbens bedste junior kvalificerer sig til en Trackman-finale (på det samme hul som på Great Northern). De bedste juniorer herfra vinder den ultimative oplevelse: At spille mod de professionelle stjerner under Danish Golf Championship på High 5 hullet på Great Northern!
Husk særligt for jeres unge vinder (til og med 18 år på afviklingsdagen): Det behøver ikke være jeres bedste 18 årige landsholdsspiller (hvis I har en 😊), der vinder. Hvis I lokalt kan lave en afvikling, hvor nogle af de yngre børn og unge, der ikke allerede får en masse fede golfoplevelser, får chancen for at shine, så er det noget, de virkelig værdsætter. Det handler også om at give plads til nye ansigter – og nye sejre.
Før afviklingen
Opgave | Beskrivelse | Ansvarlig |
Planlæg sted, dato og tidsrum | Find en velegnet dato i klubben hvor flest kan deltage, samt vælg jeres bedste lokation til eventet | Tovholder/Træner/Juniorudvalg |
Kontakt eventuelt den lokal REMA 1000 | Såfremt jeres lokale REMA 1000 deltager i den nationale konkurrence aftales rammerne for samarbejdet | Tovholder/Træner/Juniorudvalg |
Book faciliteter | Reserver hul eller træningsfacilitet, samt sørg for rettet hulplacering | Sekretariat |
Kommunikér til målgruppen | Inviter alle klubbens medlemmer– fx via SoMe, nyhedsbrev. Brug materialer fra Danish.Golf | Træner + kommunikation |
Find frivillige til at notere resultater | Afhængigt af jeres setup skal der findes mindst 1 frivillig, til at notere DGU numre og bedste resultat for hver deltager | Tovholder/Træner/Juniorudvalg |
Brief frivillige og trænere | Gennemgå afvikling og rollefordeling | Træner og tovholder |
Under afviklingen
Opgave | Beskrivelse | Ansvarlig |
Velkomst og intro | Forklar hvad det hele går ud på – skab energi og begejstring | Træner |
Afvikling af konkurrence | Afhold konkurrence med tydelig struktur, opmuntring og fair play | Træner og frivillige |
Kåring af vinder | Offentliggør resultat og uddel præmie – tag billeder af alle deltagere 😊 | Træner og frivillige |
Fælles afslutning | Tak for indsatsen – skab fællesskab og opfølgning | Træner og frivillige |
|
|
|
Efter afviklingen
Opgave | Beskrivelse | Ansvarlig |
Indberetning af vindere | Send DGU nummer og afstand via linket | Tovholder/Træner/Juniorudvalg |
Billeder og SoMe | Hvis I får taget nogle gode billeder eller videoer der må deles, må i meget gerne sende det til Mij@dgu.org | Kommunikation |
Hvis I har behov for sparring omkring afviklingen så tag endelig fat i :
Michael Jürgensen, udviklingskonsulent
Mij@dgu.org
24412734
Et par gode råd til afviklingen
- Alle deltagere skal føle sig vigtige – ikke kun vinderen
- Tydelige regler og feedback skaber tryghed
- Lange ventetider dræber energien – tænk i rotationer og aktivitet
- Sørg for så mange som muligt kan være med
- Skab god stemning med high-fives, klapsalver og smil
- Ros og synlighed er guld værd – også efter afviklingen
Længden på hullet skal være 100 meter. Det sætter en naturlig grænse for hvem der kan vinde, men prøv at vælg en lokalitet, der også giver de yngre en chance. I sidste ende skal jeres juniorvinder selvfølgelig have en god oplevelse på Great Northern – en oplevelse de kan lykkes med, også når presset stiger og der er tilskuere på.
Indberetning af resultatet
Deadline for indberetning af klubbens resultater er: 15. Juli 2026
Du kan indberette her:
Indberet Klubresultat her
Logo til download
Logo til download
Hent logoet her:

Kontakt
Michael Jürgensen
Den Gode begyndelse, Golfspilleren i Centrum, Bestyrelsesarbejde og rekruttering