Submitted by Anonymous (not verified) on

Ellen Trane Nørby: det sociale fællesskab kan være motivation til at bevæge sig

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby glæder sig til at følge Golf og diabetes-forskningsprojektet, der er i gang i golfklubberne i Holbæk, Mollerup og Smørum. 

- Jeg glæder mig til at høre mere om projektet også når forskningsresultatet kommer ind, så man også kan få fakta og evidens bag, hvad der virker og hvordan det virker, sagde ministeren, da hun tirsdag den 14. november besøgte Holbæk Golfklub.

I fremtiden tror hun, at der skal være et tættere samarbejde på tværs af region, kommune og foreningenskultur. 

- På den måde kan vi sikre, at nogle af vores diabetespatienter også får den tredje ingrediens, nemlig det sociale fællesskab, der ligger i foreningerne, også bliver motivation til at bevæge sig, sagde ministeren.