Submitted by mae on
familie dag succes

Familiedag er en succes, vi udvider med september! – Skal din klub også være med?

Det er nu muligt at afholde Familiedag i september måned med støtte og opbakning fra DGU. Over 30 forskellige klubber er med på nuværende tidspunkt og de første 30 Familiedage er allerede afviklet. Det har givet mange gode arrangementer og værdifuld læring.


Tilbagemeldinger fra tovholderne hos nogle af de klubber der allerede har afviklet Familiedag:

 

“Jeg syntes det var en rigtig god dag. Deltagerne var glade, og vi fik lavet en træning, hvor vi på tværs af aldersgrupper fik vist sporten frem på bedste vis.”

“Fin tilslutning og oprigtig interesse.”

“Fin dag med mange deltagere og velfungerende set-up.”

“En god dag, godt med fokus på familien.”

 

På baggrund af de positive tilbagemeldinger og et ønske om at få afviklet endnu flere Familiedage, har vi besluttet at udvide perioden, hvori man kan afvikle Familiedag. Det betyder at alle klubber, inklusiv dem der allerede har afviklet, nu også kan afvikle Familiedag i september i deres klub med støtte og opbakning fra DGU.

 

Læs mere om Familiedag i Aabenraa, som var en stor succes. 

 

Optimalt tidspunkt til rekruttering


Familiedagen giver en unik mulighed for at rekruttere nye medlemmer. Ved at invitere hele familien til at deltage i forskellige aktiviteter på træningsbanen og spil på banen, kan I vise jeres klub frem og styrke fællesskabet blandt klubbens medlemmer. Dette på et tidspunkt kort efter sommerferien, hvor de danske familier er på udkig efter fritidsaktiviteter til det kommende skoleår. 
 

Læs mere om hvorfor sensommeren er en god tid at rekruttere familier. 

 

Vintersæsonen

Rekrutterer man nye medlemmer i slutningen af den”almindelige” golfsæson, skal man være opmærksom på vintersæsonen og det produkt man tilbyder her. Det er vigtigt at man ikke efter en måned i klubben får beskeden “nu er banen lukket, vi ses til april”. Hvilket set-up og muligheder tilbyder I jeres nye medlemmer børn og unge såvel som voksne? 

 

Deltag som klub i Familiedag 

Familiedag er et landsdækkende rekrutteringskoncept, hvor Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber tilbyder familier at komme og prøve golfsporten og opleve livet i en golfklub. Hvad der sker i den enkelte golfklub under Familiedag - tidspunktet og hvilke aktiviteter der gennemføres - bestemmer klubben selv.

 

Tilmeld klubben her

 

Tilmeldingen skal ske senest 4 uger før arrangementet.  

Dansk Golf Union står for drift og opsætning af lokal online annoncering for jeres Familiedag, samt yder et økonomisk tilskud til annoncen. 

DGU stiller ligeledes diverse materialer til rådighed, f.eks. Inspiration til indholdet på dagen, skabeloner til flyers til uddeling på dagen og forslag til intern markedsføring i klubben o.lign. 

 

Kender du ikke til Familiedag, kan du læse om det her