Submitted by Anonymous (not verified) on
Klubhus_bronderslev.png

Forsamlingsforbuddet hæves til 50 personer og hele klubhuset åbner

9. juni 2020

Så er vi snart tilbage til normale forhold i golfklubberne.

Vi har nu modtaget retningslinjerne fra Kulturministeriet og Danmarks Idrætsforbund i forhold til genåbningen af idræts- og foreningsliv, samt meddelelse om, at forsamlingsforbuddet er hævet til 50 personer. Vi afventer dog fortsat Erhvervsministeriets udmelding om forsamlingsforbuddet i forbindelse med større arrangementer som bryllupper mv. i restauranter. Dette har betydning for bl.a. golfturneringer, companydays og generelle arrangementer, hvor spisning i større forsamlinger end 50 personer kunne være relevant.

Med udmeldingen fra Kulturministeriet kan vi nu genåbne klubhuse, omklædningsfaciliteter samt øvrige faciliteter, dog under forudsætning af, at de generelle retningslinjer følges og klubben holder sig under forsamlingsforbuddet på maximalt 50 personer.

 

Læs vores retningslinjer for golfklubber her

 

Og Retningslinjerne fra Kulturministeriet her (genåbning af idræts- og foreningsliv - udendørs)