Rasmus og Nicolai Højgaard vs. Danmarksholdet - tirsdag d. 1. juli 2025 på Great Northern.
Nicolai og Rasmus Højgaard støtter juniorgolfen i Danmark og er i 2025 ambassadører for Makker Cup. I samarbejde med Danish.Golf, Great Northern og DGU er 108 børn og unge inviteret til en uforglemmelig dag, hvor de får lov at spille eller gå caddie, når Danmarksholdet dyster mod Højgaard-brødrene.
Denne side opdateres løbende.
Tid og sted
Tirsdag d. 1. juli
Great Northern Golf Club
Program (med forbehold for mindre ændringer)
| Fra 07:30 | Check-in |
Alle spiller eller går caddie på ét hul. Resten af dagen kan man heppe på de øvrige deltagere og opleve Nicolai og Rasmus Højgaard spille golf helt tæt på.
Vejledende startliste
På startlisten kan du se, hvilket hul du skal spille/gå caddie samt et ca. tidspunkt. Bemærk dog, at starttiderne er vejledende og afhænger af spilleflowet på dagen. Sørg derfor for at følge boldene før jer og gå til jeres teested, når der bliver slået ud på hullet før. Der ventes ikke, hvis et par ikke er klar til at slå ud.
Der vil være hjælpere til stede hele dagen, som kan guide jer til det rigtige hul og hjælpe, hvis der opstår spørgsmål.
Find den vejledende startliste her
Deltagere
Danmarksholdet består af 108 børn og unge, som blev udtrukket ved lodtrækning til 1. afdeling af Makker Cup den 4. maj.
- 36 spiller ét hul mod Rasmus og Nicolai
- 36 er caddie for en af de 36 spillere
- 36 er caddie for Højgaard-brødrene
Praktisk information
Forplejning
Der vil være forplejning til de 108 børn og unge på Danmarksholdet, herunder
- Morgenmad i restauranten ved ankomst
- Vand, snacks og sandwich på runden
- Burger i restauranten efter runden
Grundet begrænset kapacitet i restaurant kan vi ikke garantere, at der kan laves forplejning til alle tilskuere. Vi opfordrer derfor til, at forældre, klubkammerater og andre tilskuere selv medbringer madpakker.
Transport af bags
Alle spillere skal aflevere deres bags efter opvarmning og inden matchens start kl. 10 på hul 1.
Hver bag vil blive transporteret ud på det hul, hvor spilleren skal spille (undtagen spillere på hul 1 og 2). Der vil være vogne, som går på skift fra hul til hul. Spillerne skal altså ikke medbringe vogn.
Mulighed for spil efter eventet
Efter dagens match er der mulighed for at booke tid til ekstra spil på:
Great Northern Course (18 huller)
- Juniorspillere: 300 kr.
- U25-deltagere på Danmarksholdet: 300 kr.
The Academy Course (9 huller)
- Juniorspillere: 150 kr.
- U25-deltagere på Danmarksholdet: 150 kr.
Booking sker via GolfBox (undtagen for spillere med hcp. over 36 – kontakt: booking@greatnorthern.dk).
Betaling sker på dagen.
Tilskuere
Tilskuere er meget velkomne hele dagen til både Q&A, som tilskuer på banen og DGU Short Game.
Bemærk dog, at fortrinsret på faciliteterne, restauranten og til programmet gives til de 108 deltagere på Danmarksholdet.
Der er begrænset kapacitet i restauranten, og vi kan desværre ikke garantere forplejning til alle tilskuere. Vi opfordrer derfor til, at forældre, klubkammerater og andre medbringer madpakke.
Vi glæder os til en fantastisk dag med jer alle – og til at fejre juniorgolfen sammen med Højgaard-brødrene!