Submitted by mae on

Hvor er den grønne omstilling?

Den er lige her. Grøn omstilling foregår på mange niveauer i dansk golf, og vi har i Dansk Golf Union det senest år til halvandet haft fokus på især vand, energi, affald og materialer til golfbanen. Flere klubber har bidraget med gode eksempler herpå. Klik og læs mere:

Siden seneste repræsentantskabsmøde i marts 2024 har vi haft et stort fokus på at rådgive golfklubberne via klubspecifikke CO2 rapporter. Her har 30 klubber indtil nu indsendt data og dermed modtaget rådgivning, der både nedbringer klubbens CO2 udledning samt kan give økonomiske gevinster. 
 

Video om bæredygtighed hos Lübker Golf Resorts

Bæredygtigheden fylder mere og mere - og således også på DP World Tour, hvor der for nogle uger siden blevet afviklet på turnering på Lübker Golf Resorts, Djursland. Du kan se og høre hvordan de arbejder med bæredygtighed i videoen ovenfor.

Udover den sociale og sundhedsmæssige gevinst som golfsporten bidrager med, så har golfbranchen også et stort potentiale for at forbedre aftryk på klima og miljø, som de fleste andre brancher. 

I foråret 2024 ansatte Lübker en dedikeret bæredygtighedsansvarlig, Tina Mørch Nielsen, der skal hjælpe Lübker med fortsat at facilitere arbejdet i den kommende tid: ”Vi har lavet vores klimaregnskab på tværs af hele Lübker Golf Resort for 2023 ud fra EU's standarder. I 2023 kan vi se, at én enkelt runde golf på Lübker Golf Courses svarede til et CO2-aftryk på ca. 3,5 kg CO2." 

Bag dette tal gemmer sig flere aktivteter og poster, som nu bliver gennemgået for potentialer. 

 

Er din golfklub på vej ind i arbejdet med den grønne omstilling, eller har I allerede projekter igang som I ønsker rådgivning omkring, så tag fat i banekonsulent Jacob Thomsen fra Dansk Golf Union.