Submitted by Anonymous (not verified) on
Juniorugen3V.jpg

Juniorugen 2019 ændres. Klubberne bestemmer selv, hvornår de vil afholde aktiviteter i sommerferien.

Juniorugen 2018 var en succes

Mere end 75 danske golfklubber inviterede børn og unge til at prøve kræfter med golfsporten. Det resulterede i mere end 1800 børn og unge deltog i juniorugeaktiviteter på tværs af landet med over 285 nye indmeldelser.

 

Sjov Sommergolf i hele sommerferien

På baggrund af den store interesse der har været i klubberne ændres formatet i 2019 til at dække hele skolernes sommerferie. Derfor skifter Juniorugen også navn til Sjov Sommergolf.

 

En sommer fyldt med sjove golf oplevelser for børn og unge

Sjov Sommergolf 2019 er en landsdækkende rekrutteringskampagne i skolernes sommerferie, hvor børn og unge kan komme og prøve kræfter med golfsporten, præcis som vi kender det fra Juniorugen. Dansk Golf Union har fået en del henvendelser fra klubber, der ønsker at afholde deres Junioruge i forbindelse med nogle andre aktiviteter i klubben, som ligger på et andet tidspunkt, end den af DGU fastsatte uge. Det har vi lyttet til, og den nye struktur giver mulighed for, at klubberne selv kan disponere over, hvornår de ønsker at afholde deres junioraktiviteter hen over sommerferien i uge 27 - 32. Hvad der sker i den enkelte golfklub, hvilke aktiviteter der skal foregå og antallet af dage man afholder under Sjov Sommergolf, bestemmer klubben selv. Konceptet er således det samme som kendes fra Juniorugen, den eneste ændring er, tidspunktet for afholdelse og navnet.

 

Tilmeld din klub allerede i dag

Det behøver ikke at være svært og tidskrævende at være en del af Sjov Sommergolf. Dansk Golf Union vil være behjælpelige i form af sparring og udvikling af koncepter og materialer. Klubberne har også mulighed for at få tilknyttet en gratis juniorkonsulent, som kan komme med nye ideer eller blot løfte arbejdet med at planlægningen og gennemførelsen af Sjov Sommergolf.
 

Tilmeld din klub her
 

Der er deadline for tilmelding til Sjov Sommergolf 2019: 22. april 2019

 

Kursus i brugen af sociale medier

På opfordring fra klubberne, vil vi sætte et endnu større fokus på brugen af de sociale medier op mod Sjov Sommergolf 2019.  

Derfor afholder vi et webinar (online) i brugen af de sociale medier i marts måned 2019. Dette vil, under ledelse af kommunikationskonsulent Andreas Hartø, blive en introduktion i brugen af Facebook Boost, grafisk materialer og anvendelsen af tekstmateriale til hjemmesider. På den måde kan endnu flere børn og unge blive opmærksomme på jeres aktiviteter under Sjov Sommergolf 2019. Datoen vil fremstå primo 2019.