Submitted by Anonymous (not verified) on
Repmøde2019_birdsview.png

Nyheder fra tema- og repræsentantskabsmødet 2019

Dansk Golf Union har i weekenden den 22. og 23. marts afholdt tema- og repræsentantskabsmøde på Comwell i Kolding.

Om fredagen var det helt store tema rekruttering af både voksne og børn. Efter nogle år med stabile medlemstal mistede Danmark i 2018 omkring 2.200 golfspillere. Dette emne blev taget under behandling med spændende og tankevækkende oplæg og workshops for de fremmødte:

Fremtidsforsker Louise Byg Kongsholm tegnede et billede af de udfordringer, som står foran golfklubberne. Mangel på tid, fordomme om golf og en forbrugeradfærd, der har ændret sig radikalt over de senere år er lig med et relativt nyt farvand at navigere i, hvis man er golfklub.

Maja Holm, konsulent i Bevæg dig for Livet, stod i spidsen for en workshop, hvor klubrepræsentanter skulle arbejde med idéer til en forbedret rekruttering, blandt andet med udgangspunkt i, at det skal være let for den potentielle golfspiller at blive en faktisk golfspiller.

Præsentationer fra disse oplæg plus øvrige indlæg kan findes via link nederst på siden.

 

Lørdag stod på repræsentantskabsmøde og her blev der blandt andet valgt nye bestyrelsesmedlemmer til Dansk Golf Unions bestyrelse, og vi kan derfor byde velkommen til Johnny Twile, Dragør Golfklub og Lotte Burchard, Furesø Golfklub. Efterfølgende blev Lars Broch Christensen udpeget til formand. Tidligere formand Jim Staffensen, og Tuula Undall genopstillede ikke til valg.

Vi takker både Tuula Undall og Jim Staffensen for deres store arbejde og ønsker dem held og lykke fremover.

 

Der blev i løbet af de to dage uddelt en række priser og hæderstegn såsom Sølvuret og Natur- og miljøprisen.

 

Vi har samlet historierne og billederne fra tema- og repræsentantskabsmødet 2019 her

Hvis du vil se præsentationerne fra begge dage eller høre lydfilen fra selve repræsentantskabsmødet, så kan du trykke her.