Endnu et golf år er gået og igen i år var rigtig mange klubber med på ideen om at udvikle og prioritere indsatsen omkring de nyeste og yngste golfspillere rundt om i landet. I den forbindelse vil vi gerne sige en stor tak for et helt fantastisk år og tak for det store arbejde der lægges i arbejdet med disse hold.
De mange børneuniverser og de gode fortællinger har igen vist sig at være et stærkt redskab hvad angår denne målgruppe. Ikke kun i forhold til at gøre opmærksom på holdet og dets den nye tone og stil, men i lige så høj grad i forhold til at skabe miljøer, hvor både børn, forældre, bedsteforældre, frivillige og trænere trives, udvikles og har det sjovt.
Vi har efterhånden fået rigtig mange klubber med på landkortet og vi ved at lige så mange klubber selv har taget lignende initiativer. Med den øgede interesse for golfsporten, ser vi heller ingen grundt til at træde på bremsen. Derfor fortsætter vi med at samarbejde med de klubber, som gerne vil med på ideen om at skabe attraktive tilbud for de yngste. Et samarbejde der tager udgangspunkt i klubbens ønsker og behov og som uden tvivl vil trække mange positive tråde til resten af juniorarbejdet i klubben.
Få mere inspiration om de skønne initiativer her
Kom med på kortet
Skal jeres klub med på landkortet?
Har I lyst til at høre mere eller være med næste år, så send en mail til udviklingskonsulent Christian Møller - chm@dgu.org
Det virker, det er sjovt og det er ligetil.