Submitted by hkr on
Familiedag

Skal I holde Familiedag hen over sommeren? Vi hjælper med markedsføringen.

I Dansk Golf Union vil vi rigtig gerne hjælpe jer til at få den bedst mulige dag sammen med jeres gæster.

Familiedag er en lokal åbent hus dag henvendt til familier i jeres lokalområde. Som klub vælger I selv tidspunkt og indhold, vi hjælper med annoncering og materialer.

Vi står for opsætning og drift af en lokal online annoncering for jeres Familiedag. Hver annonce har et budget på 3.500 kr. DGU giver et tilskud på 1.500 kr. og klubben betaler de resterende beløb på 2.000 kr.

Udover denne online markedsføring står DGU også klar med forskellige elementer, som I kan bruge til at udvikle egne materialer. 
Find alt materialet, læs mere og tilmeld jer Familiedag her
 

 Materialer til rådighed

  • Grafisk materiale i Dansk Grafik System
    - Plakater til ophæng i klubben 
    - Flyers til uddeling blandt klubbens medlemmer
    - Materialer til Facebook 
    - Opslag til klubbens infoskærme 
    - Folder angående jeres tilbud til uddeling til gæsterne på dagen 
  • Inspiration til indhold på dagen
  • Billeder af familier hvis I mangler

Find alt materialet, læs mere og tilmeld jer Familiedag her: https://www.danskgolfunion.dk/familiedag

Har I spørgsmål eller brug for råd og sparring, så tøv ikke med at tage fat i os.