Nordea-fonden har afsat 75 mio. kr. til at renovere lokale mødesteder som klubhuse og forsamlingshuse.
Golfklubber kan søge mellem 200.000 og 1 mio. kr. til fx energiforbedringer, tilgængelighed og bæredygtige løsninger.
Mødestederne skal tilbyde borgere deltagelse i lokale aktiviteter og fællesskaber og skal opfylde følgende for at komme i betragtning til støtte:
- Mødestedet skal komme mange til gode, være åbent og offentligt tilgængeligt og appellere bredt til lokalområdets beboere.
- Mødestedet skal styrke fællesskaber, sammenhængskraft og gode liv i lokalsamfundet.
- Mødestedet skal danne ramme om en bred vifte af aktiviteter (organiserede såvel som selvorganiserede), der kommer mange til gode og er tilgængelige for mange.
- Mødestedet skal indeholde flerbrugerfaciliteter – dvs. faciliteter som flere forskellige brugere og interessegrupper kan benytte.
- Mødestedet skal understøtte socialt samvær og møder på tværs af f.eks. generationer, alder, køn, interesser og foreninger.
- Mødestedet skal allerede eksistere og fungere som et fysisk samlingssted.
Ansøgningsfrist: 18. december 2025
Se pressemeddelelsen