Submitted by Anonymous (not verified) on
Holdturneringen Furesoe U25.jpg

Tillykke til Holdturneringens vindere 2022

Vinderne af Holdturneringen 2022 er fundet

Søndag d. 2. oktober blev årets finale i Holdturneringen afviklet i Dragsholm Golfklub. Vejen for finalisterne havde været lang og det er i sig selv en meget flot præstation at stå i landsfinalen. Finalisterne var nemlig udover at have vundet deres indledende puljer også gået sejrigt gennem eventuelle mellemrundekampe og landsdelsfinaler for at sikre sig billetten til denne finale.

Turneringen er løbende gennem året blevet afviklet i tre forskellige rækker: U16A-, U16mester- og U25-rækken.

 

Se resultater fra landsfinalen her
 

I U16A-finalen mødte Asserbo Golfklub Vejle Golfklub. Her blev det Asserbo, der med cifrene 5-2 tog sejren og kan kalde sig U16A mestre 2022.

 

I U16 mesterrækken mødte Hillerød Golfklub Viborg Golfklub. Her blev det Viborg, der med cifrene 5-2  tog den øverste plads på skamlen.

 

I U25 rækken mødte Furesø Golfklub Hjørring Golfklub og her tog Furesø 1. pladsen med cifrene 4-3 i en spændende dyst, der først blev afgjort i den sidste kamp. Her vinder Emilie Gatzwiller, Furesø sin single 2/0 over Tobias Pedersen, Hjørring på hul 18. 

 

Vi ønsker alle tillykke med de flotte præstationer!