Submitted by Taw2@dgu.org on
Vindere Holdturneringen 2023

Tillykke til Holdturneringens vindere 2023

Søndag den 1. oktober blev årets landsfinale i Holdturneringen afviklet i Ikast Golfklub efter en lang sæson med først indledende runder, så mellemrunder og senest en landsdelsfinale. 

Tæt på 100 hold har siden maj måned dystet imod hinanden i cirka 240 spændende 9-hullers hulsspilsmatcher spillet med hcp. De 6 hold der nåede frem til landsfinalen i Ikast i søndags - 3 fra øst og 3 fra vest - har alle kæmpet bravt for at komme helt hertil.
 

Se resultater fra Holdturneringen i Golfbox her
 

Turneringen er blevet afviklet i tre forskellige rækker: U16A-, U16mester- og U25-rækken.

I U16A-rækkefinalen mødte Trehøje Golfklub og Frederikssund Golfklub hinanden. Her blev det Trehøje, der med cifrene 4-3 tog en tæt sejr hjem ved at vinde de to singler: 3 & 1 og 2 & 0. Frederikssund vandt foursomen 3 & 2. Trehøje kan hermed kalde sig U16A mestre 2023.

I U16 mesterrækkefinalen mødte Rungsted Golfklub, Nordvestjysk Golfklub. Og her var det holdet i vest, der trak det korteste strå og tabte 0-7 til en jævnbyrdig modstander. Cifrene afslører ikke at alle tre kampe først blev vundet på hul 17 - så endnu en tæt match. Og tillykke til Rungsted som nu er U16M mestre 2023.

I U25 rækkefinalen mødte CGC Golf Club, Odense Eventyr Golf Klub og også her var det holdet i øst, der rendte med 1. pladsen med en overbevisende 7-0 sejr. CGC vinder titlen som U25 mestre 2023.

Vi ønsker alle vinderne tillykke og alle de deltagende hold tillykke med de flotte præstationer!
 

Skal I også have et hold med i Holdturneringen 2024? - så læs mere om Holdturneringen her
 

Rungsted Golfklub vinder U16 Holdturneringen 2023
Rungsted Golfklub vinder U16 Mesterskabsrækken