Mange klubber har allerede afholdt Familiedag, men I kan stadig nå at tilmelde klubben til årets Familiedag.
Hvis I planlægger at afvikle rekrutteringsaktiviteter for børn, unge og familier i år, så husk at tilmelde jer Familiedag.
Familiedag er et landsdækkende rekrutteringskoncept, hvor Dansk Golf Union i samarbejde med landets golfklubber tilbyder familier at komme og prøve golfsporten og opleve livet i en golfklub. Hvad der sker i den enkelte golfklub under Familiedag - tidspunktet og hvilke aktiviteter der gennemføres - bestemmer klubben selv.
Familiedag kan afholdes til og med august måned. August måned er et oplagt tidspunkt for en rekrutteringsaktivitet i klubben, da mange familier på dette tidspunkt overvejer hvilke fritidsaktiviteter det kommende skoleår skal fyldes med.
Tilmeld klubben her
Dansk Golf Union står for drift og opsætning af lokal online annoncering for jeres Familiedag, samt yder et økonomisk tilskud til annoncen.
DGU stiller ligeledes diverse materialer til rådighed, f.eks. Inspiration til indholdet på dagen, skabeloner til flyers til uddeling på dagen og forslag til intern markedsføring i klubben o.lign.