Submitted by Anonymous (not verified) on
dkturnering2021x.jpg

Tilmelding til Holdturneringen og Danmarksturneringen åbner i dag

24.september 2021

 

Fra i dag åbnes der for tilmeldinger til de 2 klubholdturneringer i Danmark:

  • Holdturneringen (tidl. Juniorholdturneringen)
  • Danmarksturneringen - tilmelding til kvalifikationsrækkerne
     

Tilmeld et eller flere hold til Holdturneringen her

Tilmeld et eller flere hold til Danmarksturneringens kvalifikationsrækker her

 

Holdturneringen

Holdturneringen er en landsdækkende  klubholdturnering for juniorer og ynglinge. Der spilles hulspil  og et hold består af fire spillere, som spiller en Foursome og 2 singler.

Læs mere om Holdturneringen her

 

Danmarksturneringen

Hvis klubben ønsker at stille hold i kvalifikationsrækken i Danmarksturneringen for en eller flere af følgende rækker: dame, herre, ungdom, senior, veteran og superveteran, så bedes I bruge ovenstående link og tilmelde jeres hold senest mandag d. 25. oktober.

Hold, der bliver tilmeldt efter denne dato er ikke sikret en plads i rækken, men kommer på en venteliste. Bemærk, at jeres eksisterende hold i divisionerne ikke skal tilmeldes. De kommer automatisk med i turneringen. Mens hold, der derimod er rykket ned fra en division til kvalifikationsrækken netop skal tilmeldes for at komme med.


OBS! Ungdomsrækken har en senere deadline

Kval. hold i ungdomsrækken i Danmarksturneringen har helt frem til mandag d. 25. november til at tilmelde hold. Dette er for at give ungdomsafdelingen i klubben lidt bedre tid til at få sammensat de ungdomshold, der er brug for i den kommende sæson.


Antal hold

Læs mere om hvor mange hold, I kan have med i hver række i Danmarksturneringen her
 

Friholdelse af spilleweekender i 2022

Klubber med hold i Danmarksturneringen bedes friholde følgende weekender for andre arrangementer, indtil spilleplan og banefordeling er kendt:

07/05 - 08/05  -  1. og 2. spillerunde
18/06 - 19/06  -  3. og 4. spillerunde
13/08 - 14/08  -  5. og 6. spillerunde
10/09 - 11/09  -  Finale og oprykningsspil

Spilleplan og kampprogrammer for Danmarksturneringen 2022 forventes offentliggjort senest midt december.

Tilmeld et eller flere hold til Danmarksturneringens kvalifikationsrækker her