Submitted by hkr on
Frederikssund sjov sommergolf

Tilmelding til PGA og DGU´s nye børne- og ungdomstræneruddannelser

Så blev det forår og lige om lidt banker en masse glade og forventningsfulde børn og unge på døren i mange golfklubber. Det betyder samtidig, at træningen på græs for alvor er inden for rækkevidde, og at træningsplanlægningen formentlig er godt i gang. Det betyder også, at tilmeldingsfristen til de helt nye træneruddannelser nærmer sig.

Hvis ikke du er i direkte berøring med træningen i klubben, håber vi, at du vil sende denne information videre til de relevante personer på området. Hvis du er, skal du endelig læse videre. 

At skabe træning med høj kvalitet kræver dygtige og lige så vigtigt nok trænere. Derfor har PGA og DGU, ud fra et sæt fælles anbefalinger, udviklet nogle helt nye træneruddannelser med helt nyt indhold. Vi anbefaler, at klubbens PGA-træner, øvrige hjælpetrænere og juniorudvalg sætter sig ned og kigger anbefalingerne samt klubbens nuværende trænings set up igennem. 

- Er der hold, hvor I mangler trænere?

- Har I frivillige som gerne vil hjælpe til med træningen?

- Har I frivillige som allerede hjælper med træningen i klubben, som ønsker at uddanne sig? 

 

Så er det flere steder ved at være sidste chance for at tilmelde sig en af de nye og spændende uddannelser. 

Uddannelserne tilbydes på distriktsniveau og har også til formål at samle klubber og kommende trænere i lokale netværk og øge muligheden for sparring og samarbejde på tværs i distriktet.   

 

Du finder yderligere information og tilmeldingslink herunder:

Børnetræner

Børne- og ungdomstræner 1

PGA og DGU´s anbefalinger på træningsområdet

 

Kontaktperson: Christian Møller
Mail: chm@dgu.org
Mobil: 23836811