Submitted by Anonymous (not verified) on
Holdturneringen_gruppe.jpg

Tilmeldingen til Holdturneringen er åben

Tilmeld dine hold til Holdturneringen her

Holdturneringen er for alle spillere under 25 år med handicap på 53,9 og lavere.

Der spilles i 3 rækker

  • U16 A for spillere født i 2007 og senere og med handicap fra 25,1 og højere
  • U16 Mesterrækken for spillere født i 2007 og senere og med handicap på 25 eller lavere
  • U25A rækken for spillere født i 1998 og senere

Der spilles hulspil over 9 huller på hverdage, 2 singler og en foursome. Hvis holdene er enige om det, så kan man også vælge at spille flere end 9 huller - helt op til 18 huller.
Der spilles i puljer af op til 4 hold der hver møder hinanden i en ude og en hjemmekamp. Efter de indledende puljekampe går puljevinderne videre til eventuelle mellemrunder og senere landsdelsfinaler og finaler

I holdturneringen er der plads til alle, og fokus er derfor også på gode oplevelser, fælleskab og naturligvis også konkurrence. Mange gode venskaber på tværs af klubberne er gennem årene skabt via matcherne i DGU’s holdturneringer.

Der er mere information om turneringen på turneringens hjemmeside som man kan finde via dette link.

Her kan man bl.a. læse, at man godt kan deltage i Holdturneringen selv om man spiller på et hold i Danmarksturneringen eller Danmarksturneringen for ungdom. Og også læse om vores dispensationsordninger for spillere under handicap 25 til at spille med i U16 A rækken.

Er du junioransvarlig i en klub, så kan du tilmelde hold til Holdturneringen via dette link

VI skal have klubbens tilmelding senest 28. februar kl 12:00

Kontakt turnerings- & udviklingskonsulent, Tanja Lewis, på tlf. 43 26 26 88 eller mail taw@dgu.org, hvis du har nogle spørgsmål vedr. Holdturneringen.