Vælt pyramiden

Hver spiller sætter fire bolde op i en pyramide et sted på green. Der spilles en mod en. Spillerne skiftes til at droppe deres bold ved de markerede teesteder uden for green (markeret med flag eller kegler ved forskellige lies). Der chippes efter modstanderens pyramide. Vinderen er den, der får modstanderens pyramide ned i færrest slag. Der spilles bedst ud af fem. 

Afstand fra teested til pyramiderne skal være ens for spillerne.

Rekvisitter

Flag eller kegler

Jern og bolde

Fem bolde og et jern pr. spiller. Evt en putter.

Antal

2-10 spillere

Fokus

Konkurrence

Sådan kan øvelsen tilpasses

• spillerne skal putte efter deres chip, hvis modstanderens pyramide ikke rammes i første forsøg
• afvikles hold mod hold • rammer man sin egen pyramide, giver det straf
• juniortræneren opsætter en fast bane, hvor 9/18 pyramider sættes op. Banen spilles nu som hulspil, en mod en eller hold mod hold.
• variation fra teested til pyramiden
• øvelsen kan afvikles som putteøvelse